New stripes – H&M

 Hey Girls!
Igår aftes, da jeg skulle i seng kom der en pakke fra H&M.;
Jeg blev selvfølgelig straks helt vågen, og åbnede pakken.
Der lå der en hvid t-shirt, en lang sort cardigan, nogle ternede natbukser og den her kjole!
Det her er ikke den kjole jeg skal have på til min fødselsdagsfest. Den kjole jeg skal have på til min store fødselsdagsfest får i først at se på dagen (tihi.) 
Min nye kjole er stribet, som i kan se, og den er nedringet på ryggen. 
Jeg syntes at striber er så dominerende i et outfit at jeg idag til skole, bare tog dem på og mine lilla adidas, da jeg elsker enkelthed. 

Hvad syntes i om outfittet?
Hvad syntes i om kjolen?
KNUS WHITTA.

En rigtig hestepige…

En fantastisk læser kom med ønsket at jeg kunne skrive lidt om min ridning.
Det syntes jeg lyder som en super god ide, så nu vil jeg skrive lidt om det.
Da jeg var fem år kom jeg første gang op på hesteryg.
Det var super sjovt, og jeg red på en lille hest som hed Tot. Den lignede meget den på billedet, den var bare sort.
Det var rigtig sjovt, indtil jeg blev smidt af.
Jeg husker det stadig, og det sidder i mig.
Jeg husker at hesten blev bange og stormede i fuld galop, og jeg havde ikke holdt særlig meget fast, da den bare skulle gå langsomt.
Den oplevelse sad længe i mig, og jeg var faktisk bange for heste.
Da jeg så var ca. ti år begyndte mine veninder fra den klasse jeg gik i, til ridning.
Det fyldte en masse i skolen, og de snakkede hele tiden om det. Jeg blev meget nysgerrig, og det lød rigtig sjovt, når de fortalte historier.
Så jeg startede på deres rideskole.
Der gik jeg i et år, og så var jeg færdig med det.
Endnu engang blev jeg skræmt væk af en ubehagelig oplevelse.
Da jeg var lille var jeg meget, meget følsom, og de mindste ting gav mig et panikanfald.
Da jeg var tolv år fik jeg det rigtig skidt psykisk, og det vil jeg ikke så meget ind på, da det ikke er det min blog handler om, men jeg fik det rigtig dårligt.
Jeg begyndte til psykolog, og andre steder hvor de kunne hjælpe mig, og det har gjort mig meget mere stærk. 
Da jeg så blev femten år (Dvs. et år siden), og jeg begyndte at få det rigtig godt igen, blev jeg pludselig ekstremt nostalgisk når jeg så heste, og det skar nærmest i mit hjerte, bare jeg lugtede til mine gamle ridehandsker. 
Jeg startede igen, og det har været fantastisk.
Jeg føler mig så tryg hos en hest, og heldigvis har min mor også sagt at når jeg har gået i et par år, må jeg få min egen hest!

Kan i lide heste, eller er i måske bange for dem?
I må altid gerne komme med ideer til hvad jeg skal blogge om, det er kun dejligt!
KNUS WHITTA.