INSPIRATION

Gave-ideer til venindens konfirmation!

Hej læsere!
Nu begynder alle konfirmationerne snart, og mange af mine læsere skriver om det. Enten skal de selv konfirmeres, eller også skal deres veninder.
Derfor vil jeg nu lave et indlæg med ideer til hvad du kan give din bedsteveninde eller veninde i konfirmationsgave.
Jeg må indrømme at jeg ikke selv er vanvittigt god til gave-ideer, men jeg har siddet og tænkt over hvad jeg selv ville blive glad for, og så er det faktisk nemmere. 
1) Det lyder vildt kliche-agtigt, men jeg elsker hjemmelavede gaver. Dog skal man kunne se at der er blevet gjort noget ud af det. Min bedsteveninde laver ofte sjov med mig og siger:” Så hvis jeg kommer med et papir med en krussedulle, så vil du blive glad?”
Men den her gave-ide ville jeg simpelthen blive overlykkelig for!
Min ide er nemlig at man kunne købe et fotoalbum, og gøre det til en scrapbog. En venskabs-scrapbog. Man kunne printe billeder ud af dig og din veninde fra computeren og sætte dem ind i albummet. Udover det, så kunne der stå små sjove citater som i har sagt til hinanden. Du kunne sætte små klistermærker i, og gøre den rigtig fin og flot. Den gave ville jeg i hvert fald blive rørt over at få.

2) Abonnement på din venindes yndlings blad!
Jeg ville jo personligt vælge abonnement på “cover” men det kan også være “vi unge” eller hvis man er mindre “Olivia” det er ligemeget. Det er også en meget betænksom gave, for det viser at du har lagt mærke til hvilken blade hun kan lide. 

3) Alle sæsoner af din venindes yndlings serie!
Det kan selvfølgelig også bare være nogle af sæsonerne, hvis jeres gave-budget ikke svare til den fulde pakke.
Man kunne også købe en film-serie, f.eks. købe alle Harry Potter filmene, eller alle Twillight-filmene. 
Man kunne også give hende…
4) En kurv fyldt med skønhedsprodukter.
5) Et smykkeskrin med et fint smykke.
6) Et gavekort til hendes yndlings butik.
7) En tur til en negle-tekniker, som kan lave jeres negle.
8) Et wild-card til tivoli, så hun kan komme gratis ind, resten af året.

Håber at i kunne bruge mine ideer.
KNUS WHITTA

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION