New shoes from trend!!

HEJ LÆSERE
Forleden var jeg en tur inde på strøget, hvor jeg fik købt lidt forskelligt. Jeg var også inde i en butik, som jeg aldrig havde lagt mærke til før. Butikken hedder trend, og der er sindssygt mange fede sko og tilbehør! Jeg faldt pladask for de her sko. Jeg synes de er lækre, og jeg kan godt lide at min fods kulør er en smule mørkere end skoen, haha. 
Udover sko har trend også nogle vildt fede tasker, og hår-tilbehør, og de fleste af deres ting er virkelig billige, så det kan godt betale sig at kigge forbi den butik.
Tror det her er sådan nogle sko som der er meget forskellig mening omkring.
Igår gik jeg en tur i de her sko, og så gik jeg forbi to piger, som åbenlyst dissede dem, lige foran mig… Hamrende irriterende.
Men generelt kan jeg godt lide at høre folks mening om mine ting, så længe de fortæller deres mening på en ordentlig måde. 
Hvad synes I om skoene? 
Jeg glæder mig meget til at gå med dem nede i Frankrig. 
KNUS WHITTA

DIMISSIONS OUTFIT!

Dimissions-outfittet, fra igår. 
Halskæde: arvet
Habit: Second Female
Jeans: Dr. Denim
Sko: Trend

Hold da op! – Igår var jeg til dimission, og hvor er det vildt.
Nogle af mine læsere ved at skolen ikke har været nem for mig. Jeg har haft angst for skole, og derfor er der to år af mit liv, hvor jeg slet ikke har gået i skole.
Jeg kan huske i 6. klasse, hvor at min mor følger mig hen til skolen.
Vi står udenfor skolen, og hun siger at jeg SKAL gå ind.
Jeg vil ikke, men jeg går derind.
Jeg skal op og have håndarbejde med pigerne fra klassen. Vi står ude på trappen på 4. etage, hvor at håndarbejde lå. Jeg kan pludselig høre pigerne fra min gamle klasses stemmer, og jeg går i panik. Ikke fordi at deres stemmer var frygtindgydende, men deres stemmer mindede mig om at nu skulle jeg forholde mig til hele klassen, og hele skolen, og jeg fik det forfærdeligt. Jeg var angst. Jeg sagde til min mor at jeg fik det skidt, og så kastede jeg op. Udover hele trappen, og jeg var vildt flov. Jeg følte mig så ussel, og selvfølgelig blev angsten endnu værre af at jeg havde været så pinlig… Men nu har jeg gennemført skolen. Har gået i fire forskellige klasser, men nu er jeg færdig… Det er så stort!

Hvad synes I om mit dimisions-outfit? 
KNUS WHITTA


Festen!

HEJ LÆSERE!
Hold op det var en vild fest i onsdags, og jeg havde det godt nok dårligt dagen efter. Jeg plejer ikke at have det så dårligt dagen efter, når jeg har drukket, men jeg tror også jeg drak lidt mere, end jeg husker, hæhæ.
Nå, men det var ekstremt hyggeligt, og det var en dejlig aften fyldt med søde mennesker.
Dog har jeg nu lavet et løfte til migselv om at jeg ikke vil drikke længere. Nogle synes nok det er mærkeligt eller sindssygt, men jeg kan altså godt være fjollet og have det sjovt, uden at drikke. At drikke få genstande kan jeg self. godt gøre, men jeg vil ikke drikke så meget at jeg kaster op dagen efter.
Min storebrors venner som også er blevet studenter kom også, og de er super søde, og det var fedt at der kom nogle andre unge.
Har I noglesinde været så fulde at I dagen efter ikke kunne huske specielt meget? haha. 
KNUS WHITTA
Older posts