Mit job på DR

HEJ LÆSERE!
Har været meget spændt på at kunne fortælle jer mere om mit arbejde på DR1 som jeg begynder på imorgen. Mange læsere har spurgt meget ind til det og det kan jeg jo egentlig godt forstå, for hvad skal en syttenårig uden nogle uddannelse gå rundt og lave i DR byen?
Sagen er dén at vi bor i samme gade med en meget anderkendt filmfotograf som bla. har vundet en oscar for at have filmet ‘Slumdog millionaire’ – mine forældre fortalte ham at jeg drømmer om at arbejde i filmbranchen og faktisk ikke har tænkt mig at tage en gymnasiel uddannelse, men at gå direkte efter drømmen.
Derfor fik han fat i nogle af de kontakter han havde inde i filmbranchen (han arbejder kun i udlandet så jeg kunne desværre ikke være hans assistent på et filmset, han er ellers det sødeste menneske man kan finde) men han kendte en rigtig sød kvinde som har arbejdet med bla. ‘Arvingerne’ og en masse andre store DR-satsninger. Han snakkede lidt med hende om mig, og bagefter skrev jeg til hende og spurgte om de kunne bruge mig til noget og det kunne de heldigvis! Til en ny serie på DR1.
Dét jeg skal arbejde med bliver i filmverdenen kaldt “runner” men i andre job’s ville man nok kalde det en assistent. Det betyder at jeg egentlig ikke kommer til at vide hvad dagene vil bringe, før at jeg står på filmsettet. Noglegange er det simple ting, som om der er kaffe på kanden, andre gange er det mere film-relaterede ting, hvor jeg kan komme lidt på prøve og lære mere om filmbranchen.
Der er kommet mange spørgsmål om min drøm om filmbranchen og her er der svar.
Hvad vil du helt præcis lave i filmbranchen?
Drømmen over dem alle er at blive manuskriptforfatter. At sidde og lave manuskript til tv-serier og egentlig sidde derhjemme og skrive på livet løs og så sende det afsted og få en instruktør til at få visionerne til virkelighed.
Hvornår fandt du ud af at du ville arbejde i filmbranchen?
Jeg fandt ud af det da jeg var 9-10 år. Der begyndte jeg at lave små manuskripter til forskellige gyserfilm jeg gerne ville lave og jeg fik alle mine veninder til at spille med i små film som vi lavede på mit lille amatør-kamera. Dog har jeg før jeg blev 9-10 år vidst at jeg elskede at kunne skabe eventyr med min fantasi, og da jeg medvirkede i Absalons hemmelighed som 8-årig blev jeg da også helt “draget” og fortryllet af selve filmsettet.
Hvorfor gider du stå og lave kaffe i en måned uden at få løn?
Haha, mange læsere blev ret overrasket over at jeg ikke fik løn for det. En runner får stort set aldrig løn fordi at jobbet som runner er så ekstremt eftertragtet at mange vil give deres højre hånd for det. Det tager instruktører og tilrettelæggere på tv-serier selvfølgelig glædeligt imod og derfor er det ulønnet. Jobbet som runner er en super god måde at få kontakter og vise hvad man kan og rigtig mange store filmfolk er startet som runner, så det handler også om at arbejde sig op, og så handler det for mig også om at “smage” på hvordan det er at arbejde på et filmset. Jeg er et rimelig kaotisk menneske, så jeg skal jo også se om det overhoved er en mulig branche for en lidt forvirret type. Derudover laver man jo ikke “kun” kaffe.
Vil du blogge fra filmsettet og tage billeder?
Nej, det regner jeg ikke med. Det kan være at jeg lige kan få sneget et instragrambillede ind, men ellers vil jeg altså gerne forholde mig professionelt og jeg synes ikke det virker så professionelt at stå og knipse billeder som om at man er en turist, haha. Jeg vil dog tage outfit-billeder fra min første arbejdsdag osv. men inde på filmsettet så tvivler jeg på det – jeg håber at det er i orden. Jeg vil selvfølgelig skrive om mine oplevelser derude, men billederne bliver nok begrænsede.
Håber at det var svar på spørgsmålene!
Kryds fingre for mig imorgen – det er altid nervepirrende med første dag på job, ikke? Det er første gang jeg har et “rigtigt” job.
KNUS WHITTA
Uh det lyder virkelig fedt:) Men troede seriøst du fik løn:P