Asos favoritter (under 250 kr)

Lykkepiller?

HEJ LÆSERE
Det her indlæg bliver en smule mere alvorligt end de normale indlæg om mode og tøj, men stadig meget relevant for rigtig mange unge piger. En meget stor del af Danmarks befolkning er nemlig på “lykkepiller.” Jeg skriver lykkepiller med gåseøjne fordi at navnet “lykkepiller” beskriver virkningen af pillerne utrolig dårligt.
Jeg er selv på lykkepiller og det har jeg været siden jeg var tolv år gammel og fik angst – derfor vil jeg gerne lave et indlæg omkring mine erfaringer med pillerne, for der er virkelig mange unge piger derude som ikke tør tage dem og har mange bekymringer.
Jeg kan tydeligt huske da jeg fik afvide at jeg skulle tage dem.
Mig og mine forældre kom til et møde med en psykiater og efter hun havde snakket med mig osv. så fortalte hun mine forældre at jeg skulle starte på “sertralin” som er en slags lykkepiller. Jeg husker at min far havde det dårligt med det, men det tror jeg også er meget naturligt, der er jo ingen forældre som har lyst til at få afvide at deres barn altså er syg. Min mor havde det fint med det, men hun arbejder også som psykolog og ved en masse om forskellige piller imod Psykiske lidelser. Jeg havde slet ikke nogle mening om det – jeg havde det så skidt og dårligt psykisk at jeg rent faktisk ikke havde en mening om noget som helst – Hvis jeg havde en computer jeg kunne gemme mig bag ved og lukke omverdenen ude, så kunne alt andet være ligegyldigt.
Jeg startede hurtigt på pillerne derefter. På æsken til lykkepillerne står der en masse bivirkninger og jeg tror at disse bivirkninger kan skræmme mange væk fra at tage pillerne – dog skal man jo altid huske på at bivirkningerne SKAL stå der, også hvis der kun er én person ud af tusinde som har bivirkningen, så det betyder IKKE at man skal være bange for at man bliver overhældt med forfærdelige ting.
Jeg havde én bivirkning og det var urolige ben. Jeg kunne næsten ikke få ro i mine ben (især om aftnen når jeg skulle sove) men det varede kun en måned og med en lille sovepille så gik det også okay med at falde i søvn.
Idag er jeg sytten år og jeg er ved at trappe ud af pillerne – jeg trapper meget langsomt ud, for hvis man trapper langsomt ud, så er der større chance for at man ikke kan mærke forandring eller bivirkninger.

Pillerne bliver kaldt lykkepiller, men man bliver IKKE lykkelig af at tage pillerne. Pillerne tager toppen af angsten, eller toppen af depressionen, men man skal selv kæmpe. Det er helt forfærdeligt at have depression og angst, men man kan desværre ikke regne med at man er “kureret” fordi at man tager piller. Det er nemmere at kæmpe for at få det bedre når man tager pillerne for de tager “noget” af den smerte som kan være indeni.
Jeg kan dog ikke udelukke at andre føler at de er blevet “kureret” efter at tage pillerne, men det føler jeg ikke – Pillerne har hulpet mig, men det er stadig min egen skyld at jeg er hvor jeg er idag.

Andre af mine læsere skriver ofte at de er bange for at pillerne “forandrer” deres personlighed. Det gør pillerne IKKE. Pillerne tager udelukkende toppen af depressionen og angsten og gør tilværelsen nemmere for dig, men de kan ikke gå ind og rode med din måde at se verden på og den måde du er som person. Nogle piller kan gå ind og påvirke hjernen på en rimelig heftig måde, men det gør lykkepiller altså ikke.
I virkeligheden tror jeg at medierne igennem lang tid har pustet lykkepillerne lidt op. Lykkepiller er en meget harmløs form for medicin og JEG ville personligt aldrig have været det foruden.

Har I flere spørgsmål omkring “lykkepiller” så må I endelig skrive en kommentar med jeres spørgsmål, så vil jeg forsøge at svare dem så godt som muligt. 🙂
KNUS WHITTA

blog

 

 

 

bloglovin5

16 kommentarer

  • petrine

    Jeg synes det er et super fedt emne at tage op! Da det gør din blog langt mere personlig, særlig og ægte. Thumbs up!

    Dog vil jeg lige sige, at bivirkningerne er MEGET forskellige fra person til person, og i dit indlæg føler jeg lidt at du opfordrer folk til at tage dem. Jeg tror på at en teenager sagtens kan udvikle sig positivt og fremadrettet UDEN brug af lykkepiller, på samme måde som du har ændret dig, via pillerne.
    Derudover KAN DET GODT ændre ens personlighed. Min mor har været på dem i 5 år af mit teenageliv, og er nu ude af dem. Jeg kan mærke en SÅ stor ændring på hende, og hendes livskvalititet er så meget bedre, trods hun STADIG har en depression, og hun altså HAR kæmpet.
    Well. Håber du poster min kommentar, selvom den er kritisk. Men det her med lykkepiller er altså et stort emne, med mange forskellige meninger og holdninger, og trods det her er din blog, vil jeg håbe på at jeg kan få min historie med.
    Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Selvfølgelig skal du have din historie med. 😀
      Bivirkningerne er selvfølgelig forskellig fra person til person, men så må man jo gøre op med om bivirkningerne er det værd.

      Dét jeg mener er at pillerne ikke ændrer hvem man er – din mor har fået bedre humør og livskvalitet, men pillerne har vel ikke ændret hendes karaktertræk og person? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærkt indlæg! Stor respekt herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnete

    wow det var virkelig fornuftigt at tage op. Jeg har selv ikke bru gfor det men har altid været nysgerrie omkring hvad det er så tak alberte. Du er virkelig cute som 13 årige<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Haha hvor er du sød, og tusind tak for at du kunne lide emnet. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Rigtig sejt, du skriver dette. Det bør nemlig ikke være tabu. Hvis man brækker en arm, så tør man godt sige det – men hvis man knækker noget indeni, bliver det så tabuiseret.Jeg synes, det er al ære værd, at nogen har gavn af antidepressiv
    medicin (jeg nægter at bruge mediernes latterlige lykkepille-betegnelse)
    Men desværre er jeg et eksempel på, hvor galt det kan gå. Det er SÅ individuelt, hvordan et stof virker på den enkelte.
    Jeg blev indlagt for 2 måneder siden med ‘medicinforgiftning’, grundet antidepressiv. Jeg var alvorligt syg a pillerne og kæmper mig stadig ud af symptomerne efter dem. Jeg havde samtlige af de allermest sjældne bivirkninger.
    Jeg respekterer fuldt ud, at mange kan have gavn af dem, men de har søreme ødelagt meget for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Puha hvor er jeg dog ked af at høre det! <3
      Ja, der er DESVÆRRE også dem som får mange bivirkninger, men jeg synes alligevel at det er virkelig stærkt at du gjorde et forsøg og prøvede det af, for sandsynligheden for at de havde gavnet dig var jo størst – så er det bare virkelig uheldigt at du var en af de få som ikke får gavn af det. D:
      Håber at du har det ok og at de ikke har ødelagt alt for meget for dig. :/ <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du er så sej Alberte! Utrolig godt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Tusind tak – det er jeg bare SÅ glad for at høre. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Lykkepiller kan godt ændre på ens fremtræden og dermed også personlighed. Måske ikke tanker og holdninger, men handlinger.
    Men fint at høre om dine erfaringer med dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Synes personlighed er noget andet end fremtræden.
      Man kan sagtens være en meget sensitiv person, men have en fremtræden som er udadvendt – Man kan også godt være en meget moralsk personlighed, men i en gruppe komme til at gøre amoralske ting – fremtræden går ofte ikke hånd i hånd med ens indre karakter. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Hej Alberte, til din kommentar til min kommentar: Ja, det er har du helt ret i, men jeg mener stadig, at det er en del af ens personlighed, at ens fremtræden måske ikke ”stemmer overens” med ens indre karakter… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige fået brev fra hospitalet, og det var da virkelig dejligt lige at høre din mening om lykkepiller, inden det hele går løs. 🙂

    Er begyndt at blogge igen: Sidsejosefine.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sandie

    Har det selv meget dårligt og får ikke rigtigt den optimale hjælp.. har haft psykiske problemmer de sidste 4 år men ingen har gjort noget før nu og de er ikke engang rigtigt igang..

    Min mor forslog at jeg kunne tage lykkepiller fordi hun tager nogle milde nogle selv. Er faktisk mega glad for at jeg begyndte på dem for synes de hjælper godt på min angst og når jeg for det det dårligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt at du tager emnet op. Jeg har selv været på Sertralin i 7 år. Det er nu 4 år siden at jeg trappede ud af dem. Modsat dig oplevede jeg en del bivirkninger. Jeg mistede fuldstændig al mit sekret i munden. Uden spyt, fik bakterierne god grobund i min mund, på trods af at jeg virkelig børstede tænder grundigt og ofte, og det endte derfor ud med at jeg fik mine aller første huller i tænderne, efter jeg begyndte at bruge Sertralin. Desuden fik jeg som dig, uro i benene. Det gjorde det svært for mig at sove om natten – hvor jeg før jeg fik pillerne kunne sove i døgndrift. Men de hjalp mig også. Jeg mærkede ikke stor forskel, og syntes ikke man direkte kan tilskrive medicinen at jeg fik det bedre; men det gav mig enkelte dage hvor jeg havde det bedre, end hvis jeg ikke havde fået dem.

    Jeg ved ikke om man kan kalde antidepressiv medicin for harmløst. En af bivirkningerne ved flere præparater kan jo netop være selvmordstanker, og forstærkning af depressionen i en periode. Jeg syntes derfor heller ikke at det er et præparat som skal deles ud som slik, så snart man siger man har en dårlig periode, da medicinen rent faktisk har en lille risiko for at forstærke denne følelse af tristhed. Selvfølgelig skal det være tilgængeligt for folk der har det dårligt, og som ville kunne få glæde af antidepressiv medicin.

    Min oplevelse er generelt også en anden end din. Jeg oplever netop at folk får smidt “lykkepiller” i nakken. At der ikke bliver vurderet på den enkelte sag, om anden behandling ville gøre mere gavn for det enkelte individ. Jeg syntes man er for hurtig til at medicinerer, og erklærer at folk er syge med depressioner, da alle kan have en dårlig periode. Jeg mener sommetider at denne hurtige medicinering og manglende viden omkring den enkelte persons baggrund og situation, kan være med til at gøre personen mere “syg” – da man hurtigt kan føle sig mere syg når man har fået en diagnose.

    Tak for den gode læsning i indlægget. Det er dejligt med indlæg som ligger op til en seriøs og meningsfuld debat 🙂

    Simone
    Microcut.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asos favoritter (under 250 kr)