White suit, red lips

Get out of your comfortzone

PicMonkey Collage

Forleden dag skrev en læser at hun gerne ville have at jeg lavede et indlæg, hvor jeg gav råd til hvordan man kunne begynde at blive tryg ved at tage outfitbilleder foran andre mennesker. Jeg vil rigtig gerne lave et indlæg om dette, men det gav mig også lyst til at udvide indlægget, og ikke bare give råd til hvordan man lærer at turde at tage outfitbilleder, men hvordan man lærer at komme ud af sin “comfortzone” og gøre nye ting.

1) Tag små skridt
Rom blev ikke bygget på en dag. Det er faktisk et rigtig godt ordsprog, for på mange områder, passer det faktisk. Det kan være urealistisk at forestille sig at en person med slem sceneskræk fra den ene dag til den anden, kan stå i Parken og fyre den af for hele Danmark, men man kan tage små skridt.
Engang tog jeg kun outfitbilleder i min egen baghave – det gjorde jeg indtil at jeg følte mig tryg ved det, og så tog jeg skridtet videre, og begyndte at tage outfitbilleder ude på min vej. Og da jeg var tryg ved at tage billeder ude på vejen, så skubbede jeg endnu engang min grænse og tog outfitbilleder ved siden af en bred vej hvor der kørte mange biler.
Det handler hele tiden om at skubbe sine grænser, og langsomt vende sig til målet.

2) Forstå at mennesker er med dig
Rigtig mange piger tør ikke læse noget op foran deres klasse, eller at gå med noget anderledes tøj. Ofte bunder det i, at man er bange for at andre tænker negativt om en. For at turde springe ud i nye ting, tror jeg at det er vigtigt at man forstår, at ens værste kritiker er sig selv, og at det er GANSKE få mennesker, som tænker nedladende og dårligt om folk som de ikke kender. Og dem som tænker nedladende om en person som tør springe ud i nye ting, eller tør gøre opmærksom på sig selv – de har nok inderst inde lidt en misundelse over det mod som de kan se at man har.

3) Tving dig selv
Intet kommer uden hårdt arbejde – og hvis man vil presse sine egne grænser, så er det vigtigt at vide at man IKKE kommer flyvende til målet. Det er vigtigt at man presser sine grænser for at opnå målet, og det er ofte lidt ubehageligt at presse sine grænser, og man kan føle sig utryg og meget lille – men når man HAR gjort det, så vil man føle en sejr som virkelig er uerstattelig.
HUSK, man skal IKKE overskride sine grænser. Hvis man føler at det er for stor en udfordring, så må man tage en mindre udfordring.
Min kære mor har altid sagt til mig, at man skal spørge sig selv, hvor bange man er for denne udfordring fra 1 til 10. Hvis man er over 8, så skal man ikke tage udfordringen op. Hvis man er under 8, så skal man prøve.

4) Hvad er det værste der kan ske? 
En rigtig god ting når man skal gøre noget nyt og angstprovokerende, det er at spørge sig selv:” Hvad er det værste der kan ske?”
Da jeg var bange for at stille mig op og synge foran en stor sal, så spurgte jeg migselv:” Hvad er det værste der kan ske?” – Jeg fandt frem til at det værste der kunne ske var hvis jeg brækkede mig, besvimede eller kludrede i sangteksten.
HVIS det var sket – så ville folk formegentlig bare syntes at det var synd for mig.
Som jeg skrev i punkt nummer 2 – så er folk ikke onde, og vi mennesker holder med hinanden. Og hvis man skulle risikerer at der var én som tænkte noget negativt om en, fordi at man brækkede sig eller kludrede i teksten – så siger det jo meget mere om den person.

 5) Ha’ en exit-udgang
Husk altid at have en nødløsning, hvis udfordringen alligevel bliver for svær i sidste øjeblik. Hvis man ved at man har en nødløsning i ærmet, så er der større chance for at man nærmer sig målet. For at tage eksemplet ovenover, så havde jeg nødløsningen, at HVIS Jeg i sidste øjeblik ikke turde at stille mig op og synge, så kunne jeg give et tegn til manden som præsenterede dem der optrådte, og så ville han gå videre til den næste i rækken. Hvis jeg ikke havde haft den mulighed, så ville jeg nok bare have ligget derhjemme og ikke turde tage afsted – men fordi at jeg vidste, at jeg ALTID havde en mulighed for at bakke ud, så turde jeg godt tage hen til arrangementet, og da jeg var kommet, så turde jeg faktisk godt at stille mig op.

Jeg håber at det kunne hjælpe jer på en eller anden måde, og at det jeg har skrevet giver mening for jer. 😉
xx Whitta

6 kommentarer

  • Agnete

    Dine dybere indlæg er virkelig gode<3 Virkelig en masse fine tips 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Dejligt at du kan lide mine tips – tusind tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Super gode tips Alberte! Tak for dem. De
    kan helt sikkert bruges. Lav gerne flere af
    den her type indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Tusind tak for din ros – det gør mig rigtig glad! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Elsker når du laver indlæg som disse. Det er nogle virkelig gode råd og der er en del af dem jeg vil benytte mig af, da jeg selv kun holder mig til sikre ting og aldrig prøver noget nyt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Sådan har jeg også engang haft det! <3 Først med hjælp af mange af disse råd, fik jeg mod på at kaste mig ud i blogger-events osv. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

White suit, red lips