At vælge skolen fra

Billeder taget af Frederikke Egel
Der er efterhånden en del læsere som har skrevet til mig at de ikke forstår hvordan jeg kan have så meget tid til at tage til events om formiddagen, og hvordan jeg har muligheden for at stå sent op. Jeg forstår godt jeres undren, og jeg har også længe gået og haft planer om at fortælle jer hvorfor, men jeg har simpelthen ikke haft overskud til at snakke eller skrive om det – for det har været lidt et tabu.
Jeg er simpelthen stoppet på den uddannelse jeg gik på. Det er et valg som jeg egentlig er meget afklaret med nu, men det er også et hårdt valg at træffe, for der følger en del tabu med, når man “dropper ud” af uddannelse.
Jeg er en meget sensitiv pige og jeg bliver meget overvældet af for mange indtryk, og derfor har jeg brug for rigtig meget søvn, og rigtig meget tid hvor jeg er nede i et helt lavt gear. Når jeg har arbejdet (eller lavet lektier) i tre timer, så er jeg fuldstændig flad og det betyder at jeg ikke kan være i en normal skole ligenu, for det kræver at jeg kan arbejde fra tidligt om morgnen, til eftermiddagen.
Lige da jeg havde taget valget at stoppe på min skole så var jeg meget flov. Jeg var flov over at jeg ikke kunne “gennemfører” og jeg følte mig ærligtalt ret game-over. Idag har min flove følelse mere vendt sig til at jeg faktisk er meget stolt. Mange mennesker glemmer ofte sig selv i uddannelsessystemet. Politikerne har altid så travlt med at snakke om at vi skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, for så kan vi få et job, og tjene penge til staten. Dette betyder at nogle mennesker glemmer at mærke efter hvad de brænder for, og i stedet ender med et job som de slet ikke er motiverede for – og sådan vil jeg ikke ende. Jeg brænder stadig for at skrive tekster og drømmer stadig om at blive journalist eller forfatter, men jeg vil først og fremmest være tro imod migselv, og mærke efter hvad min krop kan og ikke kan, og ligenu har den ikke kræfterne til at klare de lange skoledage pga. min hyper-sensitivitet. Tid har vi altså nok af, og det er sku vigtigt at man lytter til sig selv, tager tiden til at finde ud af hvad man kan lide at lave, og så må man bevæge sig imod målet i det tempo der passer til en selv.
Så her har I årsagen til at jeg har så meget tid og jeg nyder at have overskud og energi til at kunne lave blogindlæg til jer hver dag.
xx Whitta
Tak for svar – jeg synes slet ikke du skal se det som et tabu! Som du siger, er det fandme(undskyld sproget) vigtigere at have sig selv med i livet, end at lade livet køre af sig selv 🙂 Respekt for, at du er i stand til at respektere dine egne behov i stedet for blot at følge med diverse samfundsnormer!