En stille blogger

Hej piger! Idag vil jeg gerne snakke om et mere alvorligt emne med jer – emnet jeg gerne vil snakke med jer om, er det med ikke at føle sig tilstrækkelig med den personlighed man har. Som mange af jer ved, så er jeg jo en pige med angst og ved siden af det, så har jeg også koncentrationsbesvær, og jeg har svært ved at være fokuseret i lang tid af gangen. Dette betyder desværre at jeg engang imellem går ind i mig selv og bliver meget stille. Jeg har egentlig altid været super udadvendt, og jeg elsker at snakke – desværre har jeg så mange kaotiske tanker indeni og de indtryk jeg får i løbet af dagen sætter sig fast og bliver dobbelt så store og voldsomme i mit hoved end de er hos andre mennesker. Problemet med at “gå ind i mig selv” er egentlig en meget ny tilstand, og sådan har jeg ikke haft det før. Før i tiden har jeg ikke haft så mange planer i løbet af en dag, og derfor er jeg heller ikke blevet overstimuleret og træt, men nu er situationen en anden. Takket være bloggen får jeg så mange fantastiske muligheder, og jeg bliver ofte inviteret til spændende møder eller events. Disse ting vil jeg rigtig gerne deltage i, men faktum er bare at jeg er dødtræt efter arbejde, og at jeg kun med nød og næppe kan kæmpe mig ud til disse arrangementer. Så jeg drøner til events og møder, og jeg bliver proppet op med indtryk – og så bliver jeg træt, og så bliver jeg stille! Jeg HADER at blive stille og gå ind i mig selv. Jeg bryder mig ikke om ikke at kunne være den glade og udadvendte pige som jeg plejer at være, og hvad nu hvis folk tror at jeg er kedelig og alt for genert? Det er virkelig hårdt ikke at føle sig tilstrækkelig, og det er svært at være stille, når man lever i en blogverden hvor det handler om at gøre indtryk, og om at være “det perfekte forbillede.”
Kender I det med ikke at føle sig tiltrækkelig, og altid have tanken “var jeg nu god nok” Når man er i en bestemt social sammenhæng?
Det skal lige siges at jeg er dybt taknemmelig for at jeg får muligheden for at komme med til events og tage til møder med skønne brands og firmaer, og jeg ville aldrig være det foruden – så jeg klager bestemt ikke over min situation, jeg er bare træt af så nemt at blive udkørt. 😉
Nu kommer jeg nok til, at lyde lidt mor-agtigt, men du skal passe på dig selv !! Hvis du hele tiden gør ting, fordi du tror, at andre forventer det af dig eller at det ser godt ud, ud af til, så ryger du ned på et tidspunkt. Du skriver det jo egentlig selv, når du har fri, vil du egentlig bare gerne slappe af, så du ikke bliver overstimuleret. Du tager til møder eller events alligevel og dette kan du mærke pp din krop. Det er din krop der prøver at fortælle dig, at du skal gear ned og slappe af. Lyt til dig selv og vedkend dig selv <3
Jeg ved det fra mig selv ! Jeg er stafig sygemeldt med depression. Fordi jeg i mit liv aldrig har lyttet til mig selv. Jeg har kørt mig selv for hårdt og ikke lyttet til min krops fare signaler. Jeg kendte ikke mig selv godt nok. Det gør jeg nu og jeg kæmper hver dag ! Det ER hårdt at sku sige fra overfor ting men det er jeg bare NØDT til hvis jeg skal kunne fungere. Et ordsprog jeg har taget til mig er : At sige nej til andre, er at sige ja til dig selv <3
Pas på dig selv søde alberte og mærk dig selv og giv dig selv lov til, at gøre hvad der bedst for dig <3