Bring colours into fall!

Hvad mine forældre siger om mig..

Skærmbillede 2015-11-06 kl. 18.17.46

Hvad er det mærkeligste Alberte gør?
Mor: Hun fryser helt vildt om sine hænder, og hun kan få det helt dårligt af ikke at have vanter på. Noglegange tager jeg hendes vanter med, hvis vi skal mødes inde i byen – for hun har det med at glemme dem. Hun fryser også helt vildt når hun skal sove, så derfor skal hun have skuldrene dækket af en varm trøje.
Far: Knækker fingre.

Hvad er det bedste ved Alberte? (Du må kun vælge én ting.)
Mor:
Hun er så dejlig at kramme!
Far: Det er hendes empati og indlevelsesevne.

Kan I mærke om blogging har hjulpet Alberte med noget?
Mor:
Bloggen betyder utrolig meget for Alberte og giver hende mange gode bekendskaber, og på en eller anden måde også noget fokus i livet.
Far: Ja! Bloggen har betydet enormt meget for Alberte.

Hvor ser I Alberte om 10 år?
Mor:
I et hyggeligt kolonihavehus, mens hun er begyndt på et arbejde, enten med mennesker, eller med at skrive.
Far: Jeear…. Øh… Som en ældre blogger, endnu ikke gift og med børn vil jeg sige. Tit på rejser med gode veninder og måske en kæreste.

Hvordan var Alberte som lille?
Far:
En tonser uden frygt.
Mor: Hun var stædig og sjov.

Hvad er Albertes største svaghed?
Far:
Dovenskab (sagt med et glimt i øjet) og manglende selvtillid.
Mor: Det er hendes angst.

Hvad er Albertes største fortrin?
Far: Hun er meget omsorgsfuld.
Mor: Hendes stædighed, så hun konstant udfordrer sig selv mht. angsten.

Hvad gør Alberte unik?
Far:
Hun har et meget smukt sind.
Mor: En syg humor…

Hvilken forældre minder Alberte mest om og hvordan?
Mor: Alberte minder mest om sin far pga. den syge humor, hendes store musikalitet og hendes følsomhed.
Far: Hun minder os om mig. Hun er et lidt sårbart gemyt og så er vi begge musikalske.

Hvorfor fik Alberte navnet Alberte, er der nogen særlig grund?
Mor: 
Vi synes det er et smukt navn. Vi kan godt lide lyden af ‘A’ i vores familie, og da Alberte kom til at hedde Alberte var det ikke et så almindeligt A-navn, og det kunne vi god lide.
Far: Vi ville faktisk også gerne have kaldt hende Molly, men Charlotte (Albertes mor) troede ikke at jeg kunne lide det navn, men det kunne jeg faktisk. Så efter hendes dåb fik vi lavet en navne-ændring så hun fik tilføjet Molly.

Hvis Alberte var et dyr el kæledyr, hvilket dyr var hun så?
Mor: Alberte ville være en af de små, sjove og energiske shetlandspony.
Far: Måske en ræv – en ræv har mange udgange af sin hule. Og Alberte har også brug for at have en masse forskellige flugtveje.

Bliver Alberte forstadsmor eller karrierekvinde i byen?
Mor: 
Jeg tror sku at hun bliver karrierekvinde i byen, for ligepludselig så vil alle de forskellige spændende projekter hun har haft gang i give mening, og blive en form for karriere.
Far: Jear… Hun bliver nok mere karrierekvinde end hun bliver forstadsmor, men måske bliver hun ingen af delene, eller lidt af hvert.

3 kommentarer

  • Anna

    Så fint indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Hej Alberte.
    Sikke et hyggeligt indlæg.
    Tænkte på om du ville lave en gaveguide, nu her hvor det snart er jul, så man kan få ideer til hvad man skal give folk.

    Er selv lidt i knibe. Skal finde en gave til min snart 24-årige kusine, som studerer arkæologi, en gave til min snart 20-årige søster, som nok snart flytter hjemmefra, en gave til mine forældre som begge er 50 år og til sidst min fætter på 14 år.

    Kunne du have nogle ideer til hvad jeg kan give dem, eller bare nogle af dem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Laver snart et indlæg med mine egne gaveønsker! 🙂 Så kan du nok få en idé til din 20-årige søster og din 24-årige kusine. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bring colours into fall!