Isreals Plads, dagen derpå

“Livet ville være nemmere hvis man var kendt”

tumblr_mthnz2FIjj1s3brwno1_400

28. September bliver jeg tyve år og selvom det lyder rimelig kliche, så tænker jeg pt. rigtig meget over min egen tilværelse og livssituation.
Igennem meget af mit liv har en af mine ambitioner været at blive kendt. Det er bestemt ikke noget jeg er stolt af at indrømme, for den indrømmelse indebærer jo at man viser at man har et særligt behov for ekstra meget anderkendelse og opmærksomhed.
Min tanke har altid været:” Hvis jeg var kendt, ville jeg aldrig være ked af det, og jeg ville føle mig selvsikker.”
Det var som om at jeg troede at det ville løse alle mine problemer, hvis jeg havde en særlig form for status.
Jeg tænkte i en periode at jeg kunne blive kendt af at være blogger. Jeg reklamerede sygeligt meget for min blog på forskellige medier, i håb om at jeg ville blive set og at mine sidevisninger ville stige til vejrs.
Da jeg stoppede med at reklamerer faldt visningerne igen lidt, men jeg havde dog fundet en plads i blogverdenen. Men kendt, det er jeg sku ikke – og det bliver jeg nok heller ikke.

Den ambition om at være kendt har jeg ofte tænkt var et issue for mig, fordi jeg havde lav selvtillid. Men jeg er begyndt at tro at det handler om noget andet. Jeg stræber egentlig ikke efter at blive kendt, jeg stræber bare efter at have succes. Jeg stræber efter at have en hverdag hvor jeg er pisse stolt af det jeg laver!

Det er sommetider så svært for mig at finde ud af hvad meningen og betydningen er med livet. Hvad er målet? Alting er jo lidt det samme når man ligger ved sit dødsleje.
Jeg kan aldrig sætte ord på hvad berømmelse og kendthed ville tilføre mit liv, men jeg tror dybest set at jeg bilder mig selv ind at berømmelsen ville give mig en stolthed og en mening med tingene.

I sidste ende tror jeg at det bedste der kunne ske i mit liv, var hvis jeg fik et arbejde som jeg var rigtig god til. Ikke et arbejde hvor jeg blev kendt, men bare et arbejde hvor jeg følte at jeg var nødvendig for en arbejdsplads.
Da jeg var yngre tænkte jeg altid:” Hvis jeg ikke er kendt, så er jeg jo bare mig… Så er jeg jo ikke noget særligt” – og det behov for at være noget særligt, tror jeg ville blive opfyldt, hvis jeg vidste at en arbejdsplads var afhængig af mine ressourcer.

Lige pt. går jeg og overvejer om HF er den rigtige løsning for mig. Jeg hader tanken om at skulle lave matematik, engelsk og dansk.  Men lets face it, de fleste jobs er nemmest at få med en gymnasial uddannelse – også selvom jeg synes det er dybt åndssvagt at man skal have en gymnasie-uddannelse for at læse f.eks. Filmvidenskab på KU eller designteknolog på KEA.

Jeg aner ikke hvad I kan bruge dette indlæg til, men jeg tror at det er nogle rimeligt almindelige tanker at gøre sig på dette tidspunkt af livet.

Har I noglesinde haft tanken at livet ville være bedre hvis I var kendte?
xx Whitta

bloglovin follow1

   

7 kommentarer

  • Mai

    Hej Alberte. 🙂

    Jeg har fulgt dig længe. Vi er næsten lige gamle. Jeg bliver 21 år om lidt.

    Jeg synes at hvis du har mod på det, så skal du da prøve at tage en HF. Jeg har selv taget en gymnasiel uddannelse, STX. Om det var det rigtige for mit er svært at sige. Jeg kom ud med et gennemsnit på 8,5, hvilket jo er helt fint. Det kan man jo bruge til en del videregående uddannelser. Lige nu læser jeg til lærer. (Det er nok ikke noget for dig, hehe.) Men altså det jeg vil sige er, at du må bare prøve at se om det er noget for dig. Jeg ved heller ikke om læreruddannelsen er noget for mig. Men måske. Vi er jo alle sammen forskellige som mennesker. Alle mennesker kan blive til et eller andet. Jeg vil gerne være lærer fordi jeg elsker biologi, og senere kan jeg så blive naturvejleder. Hver sin interesse. 🙂 😉

    Nå, men jeg tænkte på at måske kunne du læse til fotograf? Nu ved jeg jo ikke hvor meget du kan lide at fotografere. Men man skal bare have 9. klasse og mindst 02 i dansk og matematik. Jeg tænker at fotograf er et virkelig fedt job, hvor hvis man er dygtig, jo kan nå rigtig langt. Det var bare et forslag.

    Her er et link: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/fotograf

    Knus fra Mai. 🙂

    P.s. da jeg var “lille” drømte jeg også om at blive kendt. Men ikke længere. Jeg tror ikke man bliver lykkeligere fordi man er kendt. Jeg tror det er en illusion der findes. Kendte er jo også bare mennesker. Man skal værdsætte sig selv og vide at man er perfekt som man er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Hej Mai,
      Du lyder virkelig klog og reflekteret – du bliver sikkert en skidegod lærer! 🙂
      Har også selv overvejet en erhvervsuddannelse, men det ville bare være så dejligt at få en gymnasiel uddanelse, så man har alle sine døre åbne. 😀
      Knus Alberte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker virkelig dine dybe og meget ærlige indlæg! Jeg synes helt også klart at du bør springe ud i det og så tage det som det kommer. Du kunne sagtens blive overrasket og finde ud af, at det er noget for dig og at du sagtens kan klare det <3
    Men altid følg dit hjerte og hvad du føler for 😉
    Knus og god søndag

    Kig gerne forbi på min blog; http://ceciliesdraebye.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Ih tak søde Cecilie! <3 Det er rigtig dejligt at du kan lide disse indlæg! Kigger lige forbi din blog – den har jeg jo efterhånden også læst et par år, haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Sådanne perioder har jeg også i mit liv, hvor jeg simpelthen har tænkt at livet bare ville være så fedt hvis jeg var kendt. Jeg forstår dog ikke at du ikke er mere kendt end du er, jeg synes din blog er så flot og spændende. Den er ikke overdrevet og den er ikke kedelig, men tværtimod har din blog en rigtig fin balance. Jeg elsker at du kan have fine outfit billeder den ene dag og så et personligt indlæg den anden dag, hvor vi kan komme ind på dig som person. Det gør den altså bare det ekstra spændende synes jeg. ^^ Og så synes jeg at din stil er super inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg elsker når du laver de her dybe indlæg og ligesom “viser” at du er lige så meget menneske som os andre. Nu har jeg været fast læser her i mange år, og ligesom fulgt din udvikling og alle de tanker du har gjord dig ang. din fremtid. Jeg syntes HF er en god mulighed, selvom man skal have Matematik, Dansk, Engelsk osv. Jeg kender mange som har gode oplevelser med HF. Jeg har bla. en veninde som har angst og hun er lige begyndt på HF på et lille gymnasium på en kostskole afdeling og hun er positivt overrasket. Jeg er også selv lige startet på STX og er typen som har meget svært ved at møde nye mennesker og tænker over alt så det har været en svær tid her de første par uger men det tegner godt. Så kunne jeg ikke lade vær med at tænke over det du sagde med at du gerne ville være kendt, for jeg har altid haft præcis samme tanke, dog har det ændret sig lidt med årene. Men jeg vil give dig ret i at det er stræben efter sucess. Men jeg er selv nået til det punkt hvor jeg bare gerne vil kunne udleve min drøm med at arbejde inden for mode og kendis verdenen og samtidig rejse en del. Men ja det er nu ikke fedt at indrømme at man gerne vil være “kendt”. Men HF er en god mulighed. På mit gymnasium kører de med et koncept der hedder “pit-stop” hvor elever med dårlig selvtillid, angst eller andre personlige problemer kan komme på et kursus i et halvt år som hjælper dem med at gennemfører HF eller STX og klare det press som de syntes de har, og jeg syntes det er et så fedt koncept. Men du skal have så meget respekt for at dele alle dine dybe tanker med os læsere, det er en af de ting som gjorde mig til fast læsere og til en “rollemodel” for mig. Men jeg ønsker dig alt held og lykke med dine fremtidige planer og glæder mig til at hører mere om dine planer. Knus og varme kram, Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Tak søde Pernille! <3 Og hvor er det bare sejt at du er startet på STX! – det er jo en kæmpestor sejr, når man har det svært med mange mennesker. Tillykke med at have klaret det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Isreals Plads, dagen derpå