Nu kan du shoppe endnu mere HVISK

Afslappet hjemmetøj, og endnu en omgang sygdom!

blog

Stribet skjorte // Stribede bukser // Ballarinaer

Der er sikkert allerede et par stykker af jer, som har bemærket at der de sidste to dage ikke er kommet de to daglige indlæg som jeg plejer at lave. Og det er der altså desværre en grund til. I tirsdags blev jeg desværre rigtig syg med min sædvanlige stressudløsende mavesyre-sygdom. Hvis jeg i en periode presser mig selv lidt hårdt eller at jeg er psykisk anstrengt, så producerer min mave alt for meget mavesyre og derfor får jeg simpelthen nogle grimme sår i maven som giver mig ufatteligt meget kvalme. Derfor bruger jeg i øjeblikket dagene på at kaste op, og forbande min sensitive krop langt væk.
Jeg er i særdeleshed ked af det, fordi jeg i denne uge skulle besøge en af mine yndlings danske modebutikker (Baum Und Pferdgarten) sammen med Sille. Det er så frustrerende at ligge derhjemme med smerter, imens man kan tænke på hvor dejlige tingene kunne være.

Men sygdommen har nok været på vej i et stykke tid. Det er kun et par dage siden at jeg skrev på bloggen at jeg var usædvanligt træt. Jeg skulle nok have lyttet til min krop lidt tidligere, i stedet for at vente til jeg nu ligger med voldsomt ubehag.
Sidst jeg var syg med denne mavesyre-sygdom lå jeg i sengen i 19 dage. Nu håber jeg bare at det kommer til at tage korte tid denne gang, så jeg kan komme tilbage til bloggen. Men jeg holder altså lige pause herinde, til jeg bliver rask, for jeg kan ikke overskue at blogge når jeg har det så skidt.

Men bare vent! Når jeg er på benene igen, så skal der nok komme massere af indlæg, outfitbilleder og guides herinde igen. 😉

Jeg tager iøvrigt noget reducerende medicin som ofte forkorter mine sygdomsperioder, så I behøver ikke at anbefale medicin til mig. Jeg vil dog rigtig gerne vide hvis I har nogle tips til hvad der er kvalmestillende?
xx Whitta

bloglovin follow1

2 kommentarer

  • Sofie B

    Jeg glemte at skrive i det andet indlæg hvor du spurgte om hjælp til træthed. Jeg døjer meget selv med det(især når solen forsvinder). Når det er allerværst og jeg husker det så tager jeg d-dråber(får ondt i maven af vitaminpiller) og jerndråber og det plejer at tage det værste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Håber du snart er på toppen igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan du shoppe endnu mere HVISK