Adventsgaver til hende!

Hvad drømmer du om?

tumblr_ognj2nmdgg1qdsqp6o1_500

Jeg har i de sidste mange år gået helt urimeligt meget op i at denne blog skulle blive en succes og at mine visninger skulle flyve i vejret. Alligevel har jeg egentlig aldrig følt en særlig stor trang til at blive fuldtidsblogger. Jeg bryder mig ikke om tanken om at skulle være afhængig af bloggens indtjening, og jeg tror på mange måder at det ville være et erhverv, som ville stresse mig. Hvis jeg virkelig brændte for at blogge på fuldtid, så ville jeg nok ikke føle mig stresset på samme måde og derfor har jeg efterhånden nået frem til den konklusion at det ikke er dét jeg vil. Jeg vil egentlig bare gerne inspirerer og have mig selv med hele vejen – og dem som vil følge med, følger med.
Mit store behov for sidevisninger har nok i højere grad været et ønske om anerkendelse og om at føle at jeg har “klaret den” – at jeg er god nok og sej nok.

Men når jeg spørger mig selv hvad jeg egentlig drømmer om og hvad jeg brænder for, så er det nogle helt andre ting som kommer ind i mit hoved. For det skal jo ikke være behovet for anerkendelse som driver en til at opnå sine drømme, men en passion som er så stærk at man simpelthen ikke kan lade være!

Jeg har siden jeg var helt lille haft en drøm om at åbne en butik. På min folkeskole havde vi én gang hver fjerde år en uge, hvor vi gjorde skolen til et lille samfund med jobs og butikker. Som 5-årig blev jeg placeret på et værksted/butik som lavede æsker og derefter solgte dem i æske-butikken. Jeg ELSKEDE at stå i butikken og jeg elskede at stille æskerne fint op, så det så indbydende ud for kunderne.
Siden dengang har jeg drømt om at få en butik og med min store passion for mode og tøj, er det selvfølgelig sådan en butik jeg gerne vil have.

Jeg ved at det ikke er ligetil at åbne en butik, men jeg har besluttet mig for at bruge noget af alt den energi jeg bruger på at få anerkendelse på min blog, til langsomt at opnå denne drøm, som jeg reelt har en brændende passion for og som ikke handler om anerkendelse, men som nærmere føles som et “kald.”

I Januar starter jeg på HF enkeltfag, hvor jeg starter med at tage faget ‘engelsk.’ Jeg ved endnu ikke om jeg gider tage en fuld HF, men jeg tænker at engelsk er en meget vigtig ting at kunne, hvis man en dag skal have sin egen forretning.

Har I et ‘kald’? Noget I drømmer så meget om, at det kilder i maven?
Jeg er ret nysgerrig på det, så skriv endelig en kommentar.
xx Whitta

bloglovin follow1

1 kommentar

  • Pernille

    Jeg går med en kæmpe drøm om at komme til udlandet og arbejde som Journalist. Om det så skal handle om Model eller samfundet endnu ved jeg ikke da jeg interessere mig meget for begge dele. Lige nu læser jeg Samfundsfag A på engelsk i gymnasiet fordi jeg gerne vil studere i enten England, USA eller Australien bagefter hvis jeg har pengene, og opbygge en international karriere. Men nu må jeg se hvordan det ender. Gymnasiet har indtil videre givet mig en masse sociale problemer, men jeg håber på at gennemføre det hele og gøre min drøm til virkelighed.

    Syntes også din drøm lyder fantastisk, jeg kunne sagtens se dig i den verden. Tror det er et godt valg du har taget ang. HF og Engelsk og jeg ønsker dig bare alt det bedste held og lykke i fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventsgaver til hende!