Blå på hjernen

Når verden suser forbi

tumblr_oe07e4tbgq1qdsqp6o1_500

Indlæget skrevet 27. Oktober

Jeg har nu ligget syg i seksten dage. Næsten en måned. Det kan sikkert være svært at nikke genkendende til, hvis man aldrig har været syg så længe, men jeg har en meget mærkelig følelse indeni – som om at jeg har ligget i sengen i flere måneder. Jeg bliver panisk bange for at hele verden er kommet videre uden mig. I princippet er seksten dage jo ikke en helvedes lang tid, men jeg føler vitterligt at jeg har brændt alle mine broer og at jeg aldrig noglesinde kan indhente alt det jeg har forsømt i denne sygdomsperiode. Kan bloggen komme tilbage og få den succes som jeg var ved at genoprette efter sidste omgangs sygdoms-periode, kan jeg få den psykiske balance som jeg også arbejdede med inden jeg blev kastet tilbage i sygesengen.

Jeg ved at det er et godt tegn at jeg begynder at stresse lidt over hvordan mit liv vil se ud når jeg bliver rask igen, for det betyder at man begynder at kunne se fremad – og det kan man ikke, når man har det aller dårligst. Men hold op hvor håber jeg at min sygdom ikke endnu engang kaster mig tilbage til start, hvor jeg skal genopbygge bloggen og ikke mindst genopbygge mit psykiske helbred.

Jeg ved godt at jeg kun har ligget i sengen i seksten dage, men det føles altså som meget længere tid, når man kan se hvordan verden suser forbi og alle oplever alt muligt.

xx Whitta

bloglovin follow1

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blå på hjernen