Et vinter life-hack!

Et kapitel er forbi…

dsc08035 dsc08022 dsc08014

Som 12-årig fik jeg konstateret angst. Meget hurtigt fik jeg en rigtig god børnepsykiater som gav mig medicin og som sørgede for at jeg fik en god behandling for angsten, så jeg var i stand til at færdiggøre 9. klasse – og endda med rigtig fine karakterer.

Idag er jeg tyve år og i mandags tog jeg afsked med min børnepsykiater.  Faktisk plejer man at blive tilknyttet voksen-psykiatrien når man bliver atten år, men fordi jeg har været så glad for børnepsykiateren, så har jeg ikke haft lyst til at rykke. Men nu går den altså ikke længere.

Så i mandags sagde jeg farvel til hende. Det var virkelig psykisk opslidende for mig og jeg var virkelig udmattet da jeg kom hjem. Jeg har simpelthen været så glad for hende og hun har altid forstået mig og både set mine svagheder og styrker.

Overstående outfit havde jeg iøvrigt på, da jeg var ude og sige farvel. Nu er jeg en del af voksenpsykiatrien, som skal hjælpe med at styre nedtrapningen af medicin, for planen er at jeg snart skal stoppe med lykkepillerne.

Følelsen af at stå mere på egne ben er både skræmmende og spændende og jeg har massere af håb for fremtiden.
xx Alberte

bloglovin follow1

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et vinter life-hack!