Freezing cold

img_3070 img_3064 img_3069Billederne er taget for et par uger siden, inden håret blev kort. 

Hold KÆFT hvor er det koldt udenfor! Jeg tager idag i sommerhus med min mor og far, hvor vi skal holde nytårsaften. Den næste uge er planerne egentlig meget rolige for mig, for jeg skal blot bruge tiden på at ligge under dynen, læse bøger og slappe af, inden at jeg om et par uger starter på HF. Jeg glæder mig helt ærligt slet ikke til at starte på HF, for jeg HADER skole, men ligenu er HF også kun en midlertidig løsning, for jeg er hundrede gange mere motiveret for en erhvervsuddannelse inde for detailhandel.

Så dagene skal bruges på en masse rolighed og det er dejligt, for nytårsaften er SLET ikke mig!
Hvordan skal I fejre nytårsaften? Lad mig endelig høre!

Bukser: Gina Tricot // Sko: Gardenia Copenhagen // Jakke: Designers Remix // Hue: Carhartt
xx Alberte

bloglovin follow1

Pink fiskenet til indkøb!

collage

Efter at have udgivet DETTE indlæg forleden, har jeg allerede fået et par henvendelser fra jer skønne læsere, omkring mit smukke  lyserøde net. Derfor tænkte jeg at jeg som den public-service-platform jeg forsøger at bestræbe mig på at være, ville skrive lidt om nettet.

For et par uger siden var jeg nemlig ude og købe julegaver til familien og I år havde jeg besluttet mig for at besøge den fine interiør-butik Beau Marché.
Butikken er fyldt op med smukke vaser, lamper, skulpturer, puder osv. og så er det altsammen inspireret af Frankrig.

Men I kender jo mig! Jeg elsker pæne ting. Så udover at få købt en masse julegaver derinde, så forelskede jeg mig selvfølgelig også selv i de ting jeg skulle give folk i julegave. Så overstående net, som jeg også gav til min faster, var jeg også selv nød til at eje! Så jeg kom hjem med nettet i en smuk lyserød farve,som pepper ethvert outfit op.

Disse net findes også i lilla, blå, grå, orange, sort og gul og de kan købes på Beau Marche’s hjemmeside HER

xx Alberte

bloglovin follow1

Ting jeg bliver rasende over!

tumblr_nczep8f4ys1rjy820o1_500

Jeg ved at det ikke er et bestemt julet eller muntert indlæg og derfor nok heller ikke specielt passende til juleferie, men det er altså noglegange dejligt at få afløb for frustrationerne.
Her kommer en liste over ting som kan gøre mig rigtig sur!

1) Smålige mennesker
Dette er nok et af de største irritationsmomenter for mig. Jeg har igennem mit liv haft et par bekendskaber som simpelthen ikke kunne klare at jeg opnåede noget godt, eller fik en succesoplevelse og derfor er jeg idag allergisk overfor smålige mennesker. Det smukkeste er når mennesker kan dele, kan glædes på hinandens vegne og kan forstå at man altså ikke mister noget selv, ved at andre også opnår noget godt.

2) Folk som ikke tager et nej for et nej
Mennesker som ikke kan respekterer et nej, gør mig også harm. Ikke så meget fordi at jeg skal gentage mit ‘nej’ mange gange, men simpelthen fordi at det er grænseoverskridende at et andet menneske ikke tager mine ord alvorligt og tror at man kan “forhandle” med mig. Når jeg har sagt nej, så er det et nej.

3) Folk som bagtaler
Åh hvor er det bare hamrende usympatisk og unødvendigt at bruge sin tid på at snakke dårligt om andre. Du kan noglegange have brug for at få luft for sine frustrationer, hvis en person har behandlet dig dårligt, og så er det selvfølgelig meget menneskeligt at snakke med sin bedste veninde eller mor om det, men folk som konsekvent bagtaler og bruger energi på at lave drama, er efter min mening SÅ langt ude. Og ofte handler bagtaling jo egentlig ikke om den person man bagtaler, men det er blot en primitiv måde at hævde sig selv overfor den person man er sammen med.

4) Folk som stemmer på Dansk Folkeparti
Det behøver egentlig ikke en nærmere forklaring.

5) Stort set alle som kommenterer på Ekstra Bladets facebook-opslag
Jeg tør vædde med at jeg ikke er den eneste som bliver rasende hvergang jeg tager et kig på kommentarfeltet på Ekstra bladets facebook-opslag. Hvergang er jeg fristet til at skrive en kommentar til de racistiske og dybt forskruede mennesker, men jeg ved at jeg aldrig ville kunne ændre deres tankegang. Det har de brug for psykologhjælp til, hvis det på nogle måde skal nytte noget. I bund og grund tror jeg at det er nogle meget ødelagte mennesker som er så racistiske. De har oplevet nogle ubehagelige ting i deres liv, ellers bliver man ikke så hadefuld og snæversynet.

xx Alberte

bloglovin follow1