Just bought // Mango udsalg

Min oplevelse med akupunktur

15540337_10209356405321439_1042943054_o

Jeg har igennem hele min barndom været panisk angst for nåle og flere uger inden en vaccination havde jeg onde drømme om det og mærkede en kæmpe klump i maven af angst og bekymring. Jeg er stadig rigtig bange for nåle og jeg tror aldrig at jeg slipper af med det, men jeg er også blevet afklaret med at det er en rimelig uundgåelig del af livet.

Men min angst for nåle er ingenting i forhold til min angst for at blive syg med kvalme igen og ubehaget ved en nål er ingenting i forhold til det ubehag man har, når man ligger og brækker sig hele tiden.
Som min akupunktør sagde forleden:” Det er ligesom graviditetskvalme, forskellen er bare at du ikke får en baby ud af det tilsidst.”

Så da jeg blev syg for to uger siden endnu engang og jeg skreg til mine forældre at de måtte indlægge mig, for jeg klarede ikke mere kvalme uden at kunne blive behandlet, ringede min mor til en akupunktør. Og mærkeligt nok var jeg overhovedet ikke bange for at jeg skulle stikkes med nåle.

Min første aftale hos akupunktøren fik jeg dagen efter at jeg var blevet syg, for jeg fik en akut tid.
Akupunktøren havde en lille praksis i sit eget hjem og generelt var atmosfæren i behandlings-lokalet super afslappet og meget hjemmelig. Selvfølgelig var der stadig en briks og en masse naturmedicin osv. men det var stadig noget der lignede lidt en dagligstue.

Først fik vi en snak omkring mine problemer med kvalmen og hun var virkelig god til at lytte til mig.
Efter fem minutter tog hun nålene frem. Jeg fortalte hende at jeg havde nåleskræk og hun foreslog derfor at vi tog de nåle som hun normalt kun bruger til babyer. Og da jeg fandt ud af at behandlingen var ligeså effektiv med baby-nålene, så slog jeg selvfølgelig til.

Første gang hos akupunktøren fik jeg kun to nåle, da hun går rigtig meget op i at man ikke skal overbelaste systemet og at kroppen langsomt skal genfinde balancen. Jeg ville selvfølgelig gerne bare have stukket et hav af nåle i, så jeg forhåbentligt kunne blive rask med det samme, men jeg har også stor respekt for at man skal gøre det i kroppens tempo.

Nålene gjorde lidt ondt at få i, men bestemt ikke noget særligt. Igennem hele den første akupunktur-session var jeg overrasket over hvor lidt angst jeg havde for nålene og jeg tror at årsagen til min ikke-eksisterende angst, var fordi at jeg egentlig mere er bange for blodet, end for selve smerten ved stikket. Jeg er ikke bange for at noget gør ondt, jeg er bare ikke glad for tanken om at få stukket noget langt ind i huden. Og ved akupunktur kommer der hverken blod og nålene kommer ikke specielt langt ind.

Nu har jeg været til tre behandlinger og selvom jeg ikke er rask eller helbredt endnu, så går det langsomt frem og jeg føler mig virkelig veltilpas når jeg har været til akupunktur og jeg er sikker på at effekten af behandlingen bliver mere og mere permanent jo flere gange jeg er til akupunktør.

Personligt vil jeg i hvertfald virkelig anbefale behandlingen til andre. Man skal ikke regne med at man bliver helbredt efter én behandling, men langsomt genfinder ens krop balancen.

Har I nogle erfaringer med akupunktur? Har I lyst til at dele oplevelsen med mig? Jeg er ret nysgerrig for at høre om andre har oplevet det på samme måde som mig.

xx Whitta

bloglovin follow1

2 kommentarer

  • Simone

    Jeg har kun gode erfaringer med akupunktur. Min kiropraktor har også en akupunktør uddannelse, og hver gang jeg er til kiropraktor får jeg også akupunktur, hvilket har en meget god effekt på mine spændte muskler. Min søster har desuden sluppet af med sin eksamensangst ved hjælp af akupunktur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Ej hvor vildt! Det er altså vildt fascinerende hvad sådan nogle nåle kan gøre! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Just bought // Mango udsalg