Take Away & feberramt

Spirituskørsel og idioti på et helt nyt niveau

tumblr_nczep8f4ys1rjy820o1_500

Det er helt ufatteligt sjældent at jeg omtaler andre personer på bloggen herinde. Jeg er umiddelbart fortaler for at der er god stemning inde på domænet og jeg er også ret meget imod at kritisere andre mennesker, især mennesker som jeg ikke har mødt i virkeligheden og som jeg ikke har en reel chance for at kunne bedømme personligt.

MEN der er én ting som kan sætte mit retfærdigheds-hjerte i kog og det er folk som sender en stor fed fuckfinger til det danske retssystem og vores love og regler. Jeg ved at jeg lyder vildt hellig nu, men jeg bliver sur når folk ikke overholder de love vi har i Danmark, for de er der som oftest af en grund.
Jeg har gået over for rødt et par gange, og jeg har også kørt to personer på en cykel, men det var ikke noget som satte andres liv i fare.

I denne uge kom den nye Paradiso Boris Laursen nemlig i retten, da han er blevet taget for spirituskørsel hele tre gange! Jeg blev virkelig harm over at høre det. Er der en ting som gør mig rigtig sur, er det folk som er så egoistiske at sætte andre folks liv i fare. Jeg blev endnu mere harm, da han havde udtalt at: “Det bliver en fest at komme i retten.”. At man ikke tager en sådan ting alvorligt, gør mit jura-hjerte pissed.

Jeg havde lidt besluttet mig for at lade sagen ligge, men så lagde Boris’ lillesøster Fie Laursen en video på Youtube. En video som skulle glatte tingene ud og som skulle være den officielle undskyldning fra hans side. Jeg synes egentlig, at det er supersejt at sige undskyld (omend undskyldningen fremstod ret utroværdig iblandt grin, jokes og nedslåede blikke), men der var nogle udtalelser som jeg hæftede mig ved.

I videoen siger Boris nemlig: “Politiet gav mig to gange kørekortet tilbage dagen efter jeg fik taget det, og når der ikke er nogen konsekvens, så lærer man jo ikke noget”.
Jeg synes, det er så provokerende sagt, og jeg bliver så vred og ked af det, da det jo er at misbruge den tillid politiet giver ham. Jeg synes det er meget smukt at vi i det danske retssystem, lader tvivlen komme folk til gode og giver folk en chance til. Det er i orden at begå en fejl, så længe man retter op på den.

Folk burde kunne se det fornuftige i ikke at køre påvirket – det burde de ikke behøve en konsekvens for at forstå. Hvis man drikker bliver ens reflekser sløve, og det betyder at man ikke er i stand til at bremse hurtigt op, hvis der skulle komme en uventet ting i trafikken – er det ikke også noget man lærer, når man tager kørekort?

I videoen siger Boris også: “Jeg ved godt at det er min egen fejl, men det er ligesom når man er lille, og man har gjort noget forkert og ens forældre siger: Det må du ikke, men imorgen er det hele fint igen – Det er det politiet har gjort med mig. De har sagt at jeg ikke må, men så har de givet mig lov til at køre igen imorgen.”

Denne sammenligning er både irrelevant, da Boris ikke er et lille barn, men også forkert, for hvis et barn har respekt for sine forældre, så lytter det på forældrenes formaninger. Man kan ikke sammenligne et barns hjerne, med en mands hjerne. Eller det kan man måske godt i Boris’ tilfælde, det kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Han siger: “Hvis der ikke er nogen konsekvens ved noget, så bliver man jo ved”.

Jeg bliver så ekstremt provokeret, for man bliver sku ikke ved med at sætte folks liv i fare – under nogle omstændigheder!

Boris siger i videoen at mange har givet ham hate over at sætte andres liv i fare og til det siger han: “Men jeg er sikker på at alle andre også har gjort noget på et tidspunkt, som har sat andres liv i fare”.
Jeg har personligt aldrig sat andres liv i fare, så jeg ved ikke hvilket “alle” han refererer til, men jeg er altså rimelig sikker på, at det ikke er “alle”, som har prøvet at sætte andres liv i fare hele 3 gange! Han har ikke begået en dum fejl, men han har begået en dum fejl 3 gange – og så er det ikke en dum fejl mere, så er det en bevidst handling.

Jeg ved ikke, om Boris er super uintelligent, eller om han bare taler før han tænker – men uanset hvad, har jeg brug for at kommentere det her på bloggen, da jeg jo bruger bloggen som en måde at kommunikere mine tanker ud til jer læsere.

Please, tag ikke Fies og Boris’ video ind. Det er SÅ forkert at køre spirituskørsel, og der er INTET som kan retfærdiggøre den handling.
Og pas på jer selv i trafikken. Boris har gudskelov fået frataget sit kørekort i fem år, men han er jo åbenbart langt fra den eneste som køre fuld rundt, hvis man skal tro på hans udtalelser i videoen.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig sørgeligt, hvis Boris først forstår alvoren af sin handling, når det går ud over ham selv. Er det ikke en straf for ham at blive taget i at gøre noget så egoistisk som at sætte andres liv i fare?

Og så håber jeg iøvrigt ikke at vi får et samfund, hvor folk ikke selv skal bruge deres fornuft, men hvor ALT skal gøres til en lov med en straf, for ellers kan folk jo bare begå dumhed på dumhed. Det er jo helt i orden at tænke selv og bruge sin fornuft.

Videoen kan iøvrigt ses HER

xx Alberte

bloglovin follow1

10 kommentarer

  • Astrid

    Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Det er forfærdeligt, at nogle mediepersoner nærmest promoverer deres kriminelle gerninger som en eller anden sej handling, der ikke skader nogen. Som en normalitet. Jeg flover mig på deres vegne, og håber virkelig, at mange unge forstår, at spirituskørsel IKKE er okay.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Word! Er så enig – sådan nogle handlinger skal ikke promoveres. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Og det er lige præcis derfor at jeg bliver så helt igennem træt og harm. Det er sørgeligt at det lige præcis er den slags typer mennesker som får så meget taletid og medieomtale. Det er så nemt at blive en “kendis” nutildags, selv når man er en helt igennem uintelligent idiot uden nogen form for talent.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Ja, det er lidt synd. <3 Men hvis bare dumhederne kun gik ud over dem selv, så ville jeg egentlig være ligeglad. Men at køre påvirket i bil kan gå ud over andre og derfor synes jeg ikke at det er en okay dumhed. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Synes at det er helt igennem sølle at han formår bare slå det hen på den måde som han gør i videoen. Han viser ingen anger og det er også dybt foruroligende at han er ude af stand til at tage ansvar for sin manglende dømmekraft og handlinger. Det er en ret stor karakterbrist at være i besiddelse synes jeg.
      Tror hvis jeg var i stand til at begå den slags ting, så ville min skyldfølelse forfølge mig resten af livet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Helt enig! Det er så respektløs, også det at hans udtalelser, virker som om han tager let på det. Godt han har fået taget sit kørekort, så han kan tænke over sine handlinger, og forhåbentlig blive mere moden i de år, han ikke har sit kørekort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Dejligt med sådan et indlæg! Jeg kunne ikke være mere enig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Nu kender jeg ikke til sagen, men hold da op nogle tåbelige udtalelser han kommer med – får ham altså ikke ligefrem til at fremstå skarp. Det er slet ikke okay at sætte andres liv i fare på den måde og samtidig have sådan en ligegyldig holdning til det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Word word word! Jeg kunne ikke sige det bedre selv. Det er seriøst spot on! Man bliver nærmest helt tom for ord og tænker ’sagde han lige det der?’ og så bliver man så irriteret over, at man ikke kan gøre noget som helst ved det, for han er jo tydeligvis ligeglad. Han/de elsker bare omtalen, hvad end den er god eller dårlig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Wow, så rigtigt! Bliver så ked af det, sur og bange, når jeg hører, hvor mange der kører bil påvirket. Bliver også provokeret, da jeg ofte hører, at en del mennesker bare tager let på loven og synes det er okay at køre for stærkt eller køre påvirket. Utroligt at man ikke kan tænke på andre end sig selv. Rigtig godt indlæg, blandt mange andre <33

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Take Away & feberramt