GIRLS // Anne Johannsen

skaermbillede-2017-02-25-kl-16-00-05

Anne Johannsen // 26 år// @annejohannsen

Jeg vil aldrig gå på kompromis med… Kvalitet. Ligegyldigt om jeg shopper high-street, genbrug eller high-end så tjekker jeg altid vaskemærket. Jeg er klart mest til naturmaterialer og vil gerne føle, at jeg får noget for pengene. 

Min garderobe er fyldt med… Jeans, statementfrakker og striktrøjer. Ligesom de fleste andre er jeg altid på jagt efter de perfekte jeans, selvom jeg har skabet fuld. En statementfrakke kan rede et klassisk minimalistisk outfit og give det kant. Det jeg oftest dækker min overkrop med er striktrøjer. Derfor er det vel okay at have et godt udvalg? Hehe.

Tre ord som beskriver min stil er… Komfortabel, kvalitetsbevidst og beige.

Min hverdags-uniform er… Lige nu er det et par jeans, en chunky strik og et par støvler med hæl.

Jeg er meget inspireret af…  Mine omgivelser. Jeg lægger meget mærke til farver, sammensætninger og former. Det kan være i alt fra bygninger og kunst til pigen på gaden. Derudover har jeg nogle enormt inspirerende veninder. Vi inspirerer generelt hinanden meget.

Min favorit-accessory er…  Sko. Jeg kan aldrig få nok sko. Da min stil generelt er ret afdæmpet kigger jeg altid efter sko, der giver blikfang. Lige nu er jeg vild med alt i lak og vil gerne finde et par lårlange støvler. 

Mit favorit-item i min garderobe er… Det skifter meget. Lige nu er det min Prada Grommet Garden Bag. Det var noget af en kamp at skaffe den, hvilket også gør, at den betyder noget ekstra særligt for mig. Jeg bliver glad hver gang, at jeg kigger på den.

Et stykke musik eller sang som beskriver min stil perfekt er… Bruce Springsteen – Secret Garden er nr. 1 på min Itunes, så det må nok være den. Den får mig altid til at føle mig godt tilpas. 

Mine tre favorit-butikker er… De butikker jeg altid skal forbi på min rute er: Studio Travel, Acne Studios (og Acne Archive) og Vintage 199. Jeg elsker at shoppe secondhand.

Man vil aldrig komme til at se mig med… Jeans med huller til knæene. Jeg forstår det simpelthen ikke. Eller pyntelynlåse uden funktion.

Mit favorit-tøj til festlige lejligheder er… Den lille sorte, bare ben, høje støvler og hoops.

Mit næste køb skal være… En Burberry trenchcoat fundet secondhand eller et par hvide jeans (jeg mangler jo jeans).

Følg Anne Johannsen på instagram HER

Læs også interview med… Alberte Whitta (mig) // Sille Sørensen //Amanda Thaarsti // Mathilde Middelboe // Camilla Middelboe // Cathrine Urhammer // Maria Jernov // Alma Spies // Amanda Bugge // Caroline Plummer // Cecilie Slemming // Sofie Parelius // Julie Degn // Sille Nikolajsen // Malina Kragmann // Andrea Rognstad // Louise Roswall

xx Alberte

bloglovin follow1

Girls // Vil du være med?!

tumblr_mwaz6lheym1qd1nv5o1_540

Jeg har efterhånden været igang med blog-føljetonen ‘Girls’ siden September måned 2016 og jeg agter at fortsætte med det, da jeg er ekstremt nysgerrig og elsker at få svar på mine spørgsmål! Jeg har flere cool bloggere i kikkerten til at interviewe, men jeg kunne godt tænke mig at komme endnu bredere ud og ikke kun interviewe de største bloggere og instagrammere.
Derfor vil jeg gerne have nogle af Jer med! Det eneste krav er egentlig at du har en instagram og at du interessere dig for mode. Så skriv endelig en kommentar til dette indlæg med et link til din instagram – så kigger jeg på den og måske kontakter jeg dig! 😉

xx Alberte

bloglovin follow1

Verdens sejeste morfar, 1921-2017

skaermbillede-2017-01-26-kl-18-16-06

Onsdag ved otte-tiden om morgenen sov min morfar ind. Han lå på hospitalet med min mor og min moster i hænderne, imens de snakkede blidt til ham. Sådan burde alle mennesker slutte deres liv. Sammen med dem, som de elsker allerhøjest, og allermest inderligt. Jeg fik beskeden klokken halv ni, da jeg netop var stået op, og lå i min seng og besvarede mails. Der gik lige et par minutter, hvor jeg sad og slugte den besked jeg havde fået. Jeg nåede allerede at undre mig lidt over, hvordan jeg kunne lade være med at stortude, men så kom reaktionen. Jeg tudbrølede ind i min fars skulder og mit hjerte bankede og mine hænder rystede.

Vi tog kort tid efter ud på hospitalet for at sige farvel til ham. Det er noget af det værste jeg i mit liv har oplevet. At sige farvel til et menneske som jeg elsker så inderligt meget.
Efter vi havde været der i en halv times tid kyssede jeg ham på panden og sagde farvel til ham. Da jeg var lille var det en fast tradition at jeg altid gav ham et pande-kys inden jeg gik i seng, når jeg var på besøg hos min mormor og morfar. Det var så dejlig en tradition at kysse hans skaldede pande, og se hans store smil brede sig på hele ansigtet. Så jeg var glad for at jeg nåede at give ham det sidste pandekys.

Siden da, har jeg rendt rundt og grædt lidt på forskellige tidspunkter. Noglegange glemmer jeg helt at han er død og så rammer det mig nærmest på ny, og hele reaktionen med tårerne og den heftige hjertebanken kommer igen.

Men jeg tænker altså at I lige skal høre om min morfar. For han er ikke bare det mest hjertelige menneske jeg har oplevet – han er også en absurd sej person!
Min morfar blev født lige efter 1. verdenskrig og da han blot var på min alder, deltog han som frihedskæmper og modstandsmand under 2. verdenskrig. Han smuglede jøderne ud på bådene, så de kunne blive sejlet over Øresund til Sverige. Udover at have kæmpet for Danmark, har han også været rektor på lærerseminariet i Aalborg, samt været inspektør for børneforsorgen og sørget for gode vilkår for anbragte børn. Han var også i en periode skolepsykolog. Jeg har altid fået at vide at han var en fantastisk god leder, og at han gik meget op i retfærdighed og ordentlighed. Da min mor havde problemer med Matematik som barn, lavede min morfar et hjemmelavet brætspil, som skulle gøre det sjovt at lære tabellerne. Han troede på at man lærte ved at lege. Han var også meget kreativ, og lavede engang en hjemmelavet børnebog, som vidst nok handlede om en gris som faldt ned i en spand med maling, og derfor blev mobbet af de andre grise, fordi den ikke havde samme farve som dem. Til sidst i historien lærer grisen at være glad for sin farve til trods for hvad de andre grise sagde.

Som om at det ikke var nok, så blev han i en alder af 60 år hooked på at skulle lærer at windsurfe, efter han havde været på en udenlandsferie hvor han havde set nogle som windsurfede. Da han kom hjem meldte han sig på et kursus i windsurfing og kort tid efter mestrede han også dette. Han vinterbadede indtil for 5-6 år siden og han fik sågar også fornyet sit kørekort for 6-7 år siden. Han var en sindssygt stærk mand.

Nu ved jeg at min morfar sidder på en strand med sand mellem tæerne og udsigt over vandet og windsuferne. Imens han nyder en kop sort kaffe, spiser bolcher og snakker med alle sine søskende. Min morfar havde rigtig mange søskende, men han var den som levede længst tid. Deroppe vil han hygge sig og følge med i livet hernede. Han har virkelig givet meget videre til de nye generationer i familien. Han har lært os vigtigheden af retfærdighed, ordentlighed, omsorg og at ofre sig for andre – men udover en masse vigtige lærdomme, har han også fyldt os med kærlighed. Og så har han givet os verdens sejeste efternavn. Poul Whitta.

xx Alberte

bloglovin follow1