Hvad ifører man sig til en begravelse?

Et sidste farvel

16990558_10210026904243493_1900281740_o 16990830_10210026904403497_1189386431_o 16991013_10210026904363496_756259765_o17035808_10210026903923485_171867253_o

Jeg troede faktisk virkelig at jeg havde “grædt ud” men da døren blev åbnet til den smukke kirke og jeg så min morfars hvide kiste blev alle følelserne opfrisket på ny. Det er som om at jeg stadig lidt lever i en illusion om at han sidder hjemme i lejligheden i Charlottenlund, og når jeg så ser hans kiste, så er det svært at være i den illusion.

Begravelsen var så smuk og fin. Min morfar var typen som altid havde styr på tingene, og selv sin egen begravelse havde han forberedt. Han havde udvalgt fire sange som betød noget særligt for ham, og dem sang vi så i kirken. Det er spøjst at noget kan være så forfærdeligt, og samtidig så smukt.

Efter begravelsen tog vi hen på et rigtig lækkert spisested hvor vi spiste lækkert smørrebrød – en af min morfars favorit-retter.
Nu er det to dage siden at begravelsen foregik og jeg er stadig absurd træt! Jeg går rundt i en kæmpestor sky af træthed, jeg fik dog taget mig sammen til at tage til et hyggeligt eftermiddags-møde  med Carré igår – det høre I mere om snart. 😉
Har I været til begravelse for nogle I holdt meget af?
xx Alberte

bloglovin follow1

   

1 kommentar

  • Anna-Sophie

    Virkelig nogle smukke billeder og må jeg kondolere over dit tab. Det er en svær ting i livet at sluge, men jo desværre noget vi alle skal igennem på et tidspunkt. Både pårørende og vores egen begravelse. Synes det er virkelig stærkt af din morfar, at han selv har forberedt det hele. Jeg har haft flere dødsfald inde på livet, hvor der har været nogle enkle familiestridigheder da de skulle arrangere begravelsen.

    Alle mine bedsteforældre er døde for flere år siden af naturlige årsager. De boede i Jylland og jeg har selv boet hele mit liv på Sjælland, så alene af den grund havde vi ik så meget at gøre med dem, som jeg kunne ønske, desværre. Og det fortryder jeg også bittert nu, især når jeg hører mine forældre fortælle om mine bedsteforældre, ville jeg virkelig ønske at jeg kunne snakke med dem nu. Især min mormor og morfar savner jeg meget, da det var dem vi så mest og nok også dem jeg havde mest til fælles med. Min mormor døde efter et længere sygdomsforløb med en kollapset lunge. Vi havde endelig overtalt min morfar til at lade hende flytte på plejehjem (hun havde ikke selv orket at tage kampen med ham om at sælge deres gård, selvom den var faldefærdig og absolut ikke egnet som ældrebolig). Samme aften vi havde afleveret hende og hun lod til at være i bedring, fik vi en opringning – netop som vi var kommet hjem på Sjælland – om at hun var sovet ind. Det var ret hårdt for min mor. Min morfar var den sidste jeg mistede for nogle år siden.

    Begravelser og dødsfald har faktisk aldrig haft den store påvirkning på mig på den måde, da min mor qua sit sygeplejefag og jeg gennem et helt liv med en masse dyr, kæledyr som nyttedyr og en far der gik på jagt har fået et meget naturligt og afklaret forhold til døden. Sorgen plejer faktisk først at ramme mig senere, ca et par år senere, hvor det går op for mig at man ikke kan få tiden tilbage. Men jeg søger trøst hos mine forældre, som jeg snakker meget åbent med om det, og de fortæller mig historier om dem og vi ærer deres minde ved at huske dem som de var i de gode tider. Min farmor sad med slanger i næsen og var uhyrligt tynd de sidste år af sit liv, men jeg husker hende som denne familiebevidste kvinder, som altid havde overskud til sine børnebørn og som trods sin strenge natur var kærligt stemt.

    Så man reagerer jo forskelligt, hvor din sorg nok er meget pludselig og i nuet, men måske efterhånden vil stilnes og erstattes af respekten for mindet om din morfar. Og jeg vil næsten sige at det er den sundeste reaktion, da du så får bearbejdet det hele nu, frem for at det bygger sig op og du pludselig kommer til at lide under en forsinket reaktion der måske blander sig op med andre ting. Så det er sundt at græde ud nu så du kan få afløb.

    En masse tanker herfra <3

    Kh. Anna-Sophie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad ifører man sig til en begravelse?