Gardenia Copenhagen boots

Ting jeg ikke forstår ved mode!

tumblr_ol3tg22vic1qdsqp6o1_1280

Hvorfor man betaler 5.000 kroner for et par Valentino, Acne Studios eller Christian Louboutin stiletter og de så smadre ens fødder fuldkommen. 

Hvorfor det er blevet en trend at bruge sikkerhedsnåle som øreringe. Generelt fatter jeg ikke punk-tendensen.

Hvorfor det er så svært at finde en rigtig varm vinterjakke som passer til de lave minusgrader. Hvis man er imod pels og ikke kan lide Canada-Goose-looket, så er man på den. 

At det er helt normalt at iføre sig pels. Enhver blogger med respekt for sig selv har en pels af vaskebjørn. Personligt er jeg meget imod pels og ville aldrig investerer i en ægte pels – jeg har dog ikke noget imod at andre gør det. Jeg forstår bare ikke at nogle kan have det godt med det. Jeg er helt vild med uld fra får, men så snart at dyret må lade livet for at vi kan se smarte ud, så er jeg dybt imod det!

At det næsten er umuligt at opstøve noget simpelt mineralvand til et modeuge-show. Man kan da meget bedre koncentrerer sig om at lokaliserer de nye tendenser hvis man er ædru.

Hvorfor nogle vælger at købe kopivarer. Jeg kan sagtens forstå at man vælger at købe en billigere taske som ligner lidt den fra Chanel, men at købe en tro kopi fra et kinesisk mærke som Cjanel, eller Marhni er jo bare fjollet. Desuden kan de fleste godt se om det er en kopi, hvis de kigger ordentligt på den.

xx Alberte

bloglovin follow1

7 kommentarer

  • Jeg synes også kopi-varer er så kikset, også indenfor design møbler. Det er ganske fint ikke at have råd, eller lyst til at bruge pengene, men så må man altså købe sig noget, der er originalt design men et billigere mærke 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig i alle punkter! Til gengæld kan jeg ikke forstå de personer, der ikke på en eller anden måde går op i mode. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig i det med pels. Jeg forstår ikke, at flere bloggere ikke tager stilling til dyrevelfærden der, istedet for kun at tænke på, om det er smart.

    Til gengæld er jeg uenig mht Louboutins. Jeg har et par og jeg synes helt oprigtigt, at jeg går bedre i dem end i mine andre høje stiletter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Ej hvor nice du går godt i dem! Jeg skal ikke kunne udelukke at det er fordi jeg er platfodet at de ikke er behagelige for mig, haha.
      Og ja, jeg synes virkelig at det kunne klæde nogen i modebranchen at sætte sig lidt ind i de forhold nogen dyr lider under i forbindelse med pelsindustrien.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg er fuldstændig enig, i alt det du skriver!
    Jeg arbejder dog som frivillig i en Røde Kors, hvor vi engang i mellem får nogle rigtig flotte pelse – jeg kunne aldrig nogensinde finde på at købe en pels fra ny, men jeg synes personligt, at det er anderledes, at købe en i f.eks. Røde Kors. Det kunne være interessant at høre, hvad din mening er om dette? 🙂
    God aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Mht til at dyr ikke skal lade livet for mode – hvordan forholder du dig så til læder? Stella McCartney tager jo hel afstand, men så vidt jeg husker ejer du flere items i læder (ergo skind fra (døde) dyr). Jeg bruger selv pels og skind, så ingen løftet pegefinger herfra – blot nysgerrighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Haha, you got me. :p Jeg tror egentlig bare at jeg altid har gået udfra at dyr ikke blev opdrættet udelukkende for at lave læder – i modsætning til med pels. Jeg har intet imod at dyr som alligevel skal slagtes bliver udnyttet til fulde (med både pels, læder, osv. osv.) men jeg er imod at f.eks. vaskebjørne bliver opdrættet udelukkende for at lave pels. 🙂 Men jeg skal da lige ind og undersøge det, for det er jo en rigtig vigtig ting at sætte sig ind i.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gardenia Copenhagen boots