Mine tanker om jobsamtale imorgen..

DIY lampeskærm af Heartmde Silkepapir

fullsizerenderfullsizerender-11

For et halvt år siden var jeg meget opsat på at skulle have en lampe til mit værelse. Ikke fordi at jeg ikke havde en lampe, men den jeg havde, passede bare slet ikke ind i min drøm om et hjem indrettet som en blanding af Paris og Marokko. Derfor tog jeg på loppemarked på Frederiksberg, og endte med at købe overstående lampe. Egentlig er lampen vildt smuk, men lampeskærmen var virkelig slidt og virkelig bedstemor-agtig, med store blomster i sarte farver – hvilket jeg ikke helt har vendt mig til.
Derfor besluttede jeg mig forleden for at bruge det smukke silkepapir fra Heartmade, til at lave en lampeskærm.
Efter at jeg har vist min egen customized lampeskærm på instagram, har flere af jer efterspurgt en guide, så her kommer den.

Når man skal lave en ny lampeskærm skal man først måle højden og længden på lampeskærmen. Når du har målt længden og højden på lampeskærmen, skal du plusse 3 ekstra centimeter til, og derefter klippe denne længde og højde i det stof eller papir du har valgt.

Hvis du vælger at polstre din lampeskærm med stof, skal du købe dig en spraylim. Sådan så du kan spraye limen fast til lampeskærmen. Når hele lampeskærmen er sprayet med lim, så kan du forsigtigt lægge det nye stof på skærmen.

Hvis du derimod vil polstre din lampeskærm med et smukt silkepapir (hvilket er en lidt nemmere og mere en vupti-løsning) så skal du blot putte tape på indersiden af lampen, når du folder de ekstra centimeter som skal på indersiden af lampeskærmen. Dette skal selvfølgelig gøres både øverst på lampeskærmen og nederst. På ydersiden af lampeskærmen skal du lade de to ender af papiret overlappe hinanden.

At bruge silkepapir på en lampe kan se skidegodt ud, men det er altså ikke det smarteste når lampen bliver varm. Derfor skal du huske at være i lokalet, når du har lampen tændt, så du kan holde øje med den.  Lidt som med stearinlys. 😉

Er min guide forståelig?
Ellers må I endelig bare skrive i kommentarfeltet, så vil jeg forsøge at uddybe!
xx Alberte

bloglovin follow1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine tanker om jobsamtale imorgen..