I denne uge... #21

GIRLS // Ann-Sofie Kragh

17778669_10212949373266481_2005649273_o

Ann-Sofie Kragh
23 år
“Til daglig arbejder jeg i Acne Studios og studerer Brand Design i København. Lige for tiden er jeg dog bosat i Hong Kong, hvor jeg studerer et semester i Advertising.”

Jeg vil aldrig gå på kompromis med… Jeg har altid gået meget op i materialer, og i særdeleshed materialers kvalitet. Ligegyldigt, hvad det er, så er jeg meget bevidst omkring, hvad jeg investerer i. Min overbevisning er, at de ting jeg investerer i skal have en lang så levetid som overhovedet muligt, og jeg nyder at bruge alt hvad jeg ejer igen og igen.

Min garderobe er fyldt med… Siden jeg begyndte at arbejde hos Acne Studios er mit garderobeskab blevet fyldt med lyderøde skokasser. Der kan vitterligt ikke være flere kasser derinde tror jeg! Derudover er beige, tern og lak meget gennemgående i min garderobe. Jeg har også en svaghed for Isabel Marants nederdele, Totêmes strik og jakker og så selvfølgelig alt fra Acne Studios.

Tre ord som beskriver min stil er… Klassisk, feminin og tidsløs.

Min hverdags-uniform er… Til hverdag ifører jeg mig stort set altid en lækker strik, jeans eller en nededel, tilsat enten støvler eller sandaler afhængigt af vejret.

Jeg er meget inspireret af… Jeg er meget inspireret af de mennesker jeg omgiver mig med, kunst og rejser.

Min favorit-accessory er… Jeg bliver aldrig træt af smukke sko og seje solbriller!

Mit favorit-item i min garderobe er… Mit kæreste eje er mit armbånd, som jeg har fået af min mor, det betyder virkelig meget for mig.

Et stykke musik eller sang som beskriver min stil perfekt er… Jeg har virkelig en bred musiksmag og vil aldrig kunne vælge én sang, men jeg føler mig især godt tilpas når jeg har Frank Ocean, Drake, Majid Jordan eller Kanye i ørerne!

Mine tre favorit-butikker er… Jeg ynder at shoppe mest online, men der er alligevel noget autentisk ved at shoppe i fysiske butikker, hvor man kan få hele oplevelsen med. Mine yndlingsbutikker i København er Acne Studios og Acne Archive, hvor jeg arbejder, Storm, Beau Marché og Holly Golightly.

Man vil aldrig komme til at se mig med… Tøj, der knitrer, når man rører ved det! Uha, jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg afskyer, når kunststof laver sådan en helt bestemt knitrende lyd!

Mit favorit-tøj til festlige lejligheder er… Ved festlige lejligheder er jeg ofte iført en skjorte, en sort nederdel tilsat kitten heels, smykker og rød læbestift.

Mit næste køb skal være… Jeg drømmer om at investere i en beige Fendi Baguette taske i den nærmeste fremtid – den er så hammer flot!

17797325_10212949373186479_1175354039_o

Følg Ann-Sofie Kragh på instagram HER

Læs også interview med…
Shira Lea Mozes //Thea Smed //Amalie Wessel //Anna Engstrøm //Alberte Gregersen //Anne Johannsen // Alberte Whitta (mig) // Sille Sørensen //Amanda Thaarsti // Mathilde Middelboe // Camilla Middelboe // Cathrine Urhammer // Maria Jernov // Alma Spies // Amanda Bugge // Caroline Plummer // Cecilie Slemming // Sofie Parelius // Julie Degn // Sille Nikolajsen // Malina Kragmann // Andrea Rognstad // Louise Roswall

xx Alberte

bloglovin follow1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I denne uge... #21