Bon appetit! // Jukserei

Seks ting du skal lave, når du er i London

london

Denne lille ‘London guide’ har været rimelig længe undervejs, men det skyldes simpelthen at jeg har været lidt i tvivl om hvordan og hvorledes indlægget skulle udformes. Jeg synes nemlig at man påtager sig et lille ansvar, når man skal “guide” andre mennesker, og det bryder jeg mig egentlig ikke så meget om. Så i stedet vil jeg holde mig til at kalde dette for ‘Seks ting du skal lave, når du er i London’ – og så kan man vælge at bruge noget af det, hvis det lyder interessant.

Kashmirshopping i Uniqlo
Når man går forbi Uniqlo ude på gaden, så ligner den meget en hvilken som helst anden highstreetbutik. Der er kæmpestore udvalg, og meget af tøjet er en smule uinteressant og bliver i øvrigt ikke præsenteret så godt, da butikken er så stor og tøjet er stablet ovenpå hinanden overalt. Men Uniqlo kan VIRKELIG noget, når det kommer til basic items – og i særdeleshed striktrøjer. Hos Uniqlo kan man købe kashmirstriktrøjer til en ekstremt god pris og ofte er der endda rabat. Hvis du ikke kan finde en kashmirtrøje hos kvinderne, så smut hen til mandeafdelingen og led efter en XS eller S i størrelsen.
Jeg køber altid flere striktrøjer med hjem, når jeg besøger et land med en Uniqlo, og i London er der rigtig mange af disse butikker!

 Matches Fashion
Hvis man er en trofast følger af diverse blogs, så har man sikkert set webshoppen Matchesfashion blive nævnt en del gange. Matchesfashion sælger produkter fra lækre brands som Proenza Schouler, Gucci, Isabel Marant osv. osv.
Og i London – mere præcist Ledbury Road i Notting Hill, kan man altså finde en af deres eneste fysiske butikker. Jeg kunne i princippet godt kun have kigget i den butik og så have fundet noget at købe med hjem, for det var derinde de havde de lækreste ting på hele turen! Så hvis du elsker high-end shopping, så skal du lige forbi der!

Gaderne ved Notting Hill
I forlængelse af overstående tips, vil jeg gå videre til Notting Hill. Notting Hill området er et område som man simpelthen skylder sig selv at tage forbi. Ikke kun for shoppingens skyld, men også bare for at kigge. Gaderne er vildt romantiske og som taget ud af en romantisk komedie. I Notting Hill bor der rigtig mange kreative (og rige) mennesker – i modsætning til de store huse som er placeret inde i centrum af London, hvor boligejerne er rige forretningsmænd og firmaejere. Der er en helt særlig stemning i Notting Hill.

Westbourne Grove
Westbourne Grove er en gade i Notting Hill, som er spækket med hyggelige cafeer og butikker og jeg brugte rigtig lang tid på at tage fine billeder i den gade. Helt nede i enden af denne gade kan man iøvrigt finde en stor butik som hedder ‘Joseph.’ Jeg troede naturligvis at butikken udelukkende solgte tøj fra brandet Joseph, da butikken hed dette, men i butikken kunne man også købe andre dyre brands og det var derinde jeg endte med at købe mine sandaler fra Proenza Schouler.

En søndagstur i Kensington Park
Hvis du er i London i en weekend, så tag forbi Kensington Park i en weekend. I modsætning til Hyde Park som er rimelig turistet, så er Kensington park mere lokal. Her kan man for eksempel se engelske børn som er til fodboldtræning, hundeejere som lufter deres hunde, og kvinder som går tur med barnevogn. Det er virkelig stemningsfuldt og man får et meget ægte og autentisk billede af London.

Det var mine fem tips til London.  Jeg håber at I kunne bruge dem til noget. 😉
Hvis I har andre tips, er I velkomne til at skrive dem i kommentarfeltet. Så kan vi måske få endnu flere ting på listen over ‘must sees’, næste gang jeg er i London.
xx Alberte

bloglovin follow1

2 kommentarer

  • Anna-Sophie

    London Sky Garden https://skygarden.london/ Som ligger en mini gåtur fra Monument Station. Orangeri i højden med den mest fantastiske udsigt, to restaurenter i to forskellige prisklasser (en noma-agtig og en mere dansk fin kro-agtig, både kval og pris mæssigt) og en café med forholdsvis dyre priser. Men åh mand, det sted er blevet mit must see. Du har næsten 360 graders view af London og du ka følge solen fra den står op til den gå ned og se London tændes i skumringen. Mega fantastisk sted! Det er meget besøgt så de kræver at man bestiller en entre, som er gratis, på nettet, så de ka forhindre så meget kø som muligt (selvom der vil være alligevel, men synes nu at den bevæger sig hurtigt til trods). Man må ikke ha for store tasker, mad og drikke, mange shoppingtasker osv. med, men alt det står på deres hjemmeside, så hvis man lige bruger lidt tid på at surfe derinde så ka man få et mega lækkert besøg ud af det. Kun noget jeg kan anbefale og meeeega insta værdigt 😉

    Natural History Museum i Chelsea.
    Eller bare et af museerne i det opråde. Men natural history museum synes jeg sgu er specielt. Ud over at det er virkelig flotte bygninger, som ka gi den der autentiske olschool-London følelse, så har de også en masse fede udstillinger. Jeg vil anbefale at tage tid til at se deres Dinosaur-udstilling, at se skeletterne close up er sgu en spøjs aha oplevelse, se deres blåhvale skeletter – hold kæft man blir væltet bag over af str. – og frem for alt deres geology sektion, hvor entreen er en rulletrappe som går op igennem en kæmpe konstelation der forestiller en planet som skifter farve. Og der kan du bl.a. se udstillinger med forskellige ædelstene, diamanter og mineraler. Altså diamonds are a girls best friend beskriver den oplevelse ret godt. Ud over det er museerne kæmpe store, så det er klart en heldagsoplevelse, uden tvivl! Men det var derimod en af mine bedste dage i London!

    Alt det turistede. Oxfor street, Westminster, London Eye, Big Ben, Oxford Street, Tower bridge (som ligger en lille gåtur fra Sky Garden) og alt det turistede synes jeg sgu også at man bør gi en chance. Jeg fik en total Harry Potter følelse, specielt da jeg så Tower Bridge i skumringen en flot, lun efterårsaften.

    China Town. Fik mit livs bedste nuddelsuppe der. Og så er stemningen bare ret speciel.

    Prøv en tur i en rød dobbeltdækker. Bare fordi.

    Kensington park, totalt enig!

    Skaffe sig turistkort hjemmefra, så man ka rejse ubegrænset med offentlig transport i London. Det koster ca. 500 kr., men kortet dækker alle zoner, så man ka køre ubegrænset, hvilket bare gør det hele meget mere behageligt og lækkert at opleve London, når man ik ske tænke på det. Og så er metroen vildt nem at finde ud af, hvilket jeg slet ik havde regnet med (og så er det pisse sjovt at høre på “change here for Picadilly Line” og “Mind the gab”. xD

    Prøve at tage ud i ydre London og snuse lidt til det lokale liv. Prøv bl.a. en typisk engelsk pub, hvor man får smagt deres cider, som englændere åbenbart er ret glade for, hvis det ik ska være øl.

    Det var vist mine must sees 🙂 Håber de kan bruges.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Frederikke

    Åh den taske er så fin! Må man spørge hvor du har købt den henne?<3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bon appetit! // Jukserei