Sommerens huskeliste (til sommerhus-kufferten.)

Petra Nagel har ret, undskyld!

skaermbillede-2017-06-21-kl-19-20-17

Tidligere på året i forbindelse med Petra Nagels program på DR3 ‘Petra elsker sig selv’ langede hun blidt ud efter bloggerne. Hun sagde at hun havde en intention om at unfollowe alle bloggere på sin instagram, så hun ikke hele tiden skulle konfronteres med deres perfekte liv med smukke avokadomadder og slanke kroppe. En del bloggere blev lidt fortørnet over den generalisering og begyndte at gå i forsvar. Men helt ærligt – så forstår jeg hende virkelig godt!

Og igår læste jeg så en artikel på Metroxpress, hvor hun endte engang omtaler bloggerne. Og denne artikel sad jeg længe og tænkte over. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at føle mig ramt. Men ikke på den negative måde hvor jeg har brug for at forsvare blogging og instagram, men mere på den måde at jeg har fået en øjenåbner.

I artiklen skriver hun blandt andet:”- Men jeg gad bare godt, at bloggerne sagde, at det ikke er normalt, at 20-årige piger har en Chanel-taske og otte timer i døgnet til at træne og kun spiser acaibowler med blomster og ikke går på arbejde. Jeg ville håbe, der var lidt mere gennemsigtighed, for det tror jeg ville hjælpe alle de normale mennesker, der er i tvivl om deres værd og deres krop.”

Jeg synes det er ærgerligt at så mange bloggere de sidste par dage har været ude og fralægge sig ansvar og sige:” De fleste ved nok godt at det ikke er alle som har en chaneltaske.” – For det kan godt være at de fleste ved det, men tilsyneladende er det ikke alle – for vi høre jo gang på gang om unge piger som føler sig forkerte og kede af det, når de tjekker instagram. Og jeg synes det er klædeligt at påtage sig en smule ansvar som blogger. Måske er det ikke os bloggere som giver unge piger et dårligt selvværd, men jeg er meget sikker på at vi er med til at gøre det værre. Jeg synes godt man kan tage ansvar for noget af situationen, uden nødvendigvis at skulle finde en løsning eller ændre noget. Men det er altså et problem , og det har Petra ret i, og det synes jeg godt bloggere kan anerkende at de også har et ansvar for. Også selvomvi ikke kan gøre for det, og at vi blot deler Chaneltasker fordi at de er mere spændende at fotograferer, end en portion havregryn.

Min eneste bekymring ved blogging er faktisk om jeg medvirker til dette store pres. Der gemmer sig bare en stor usikkerhed på mig selv inde i mig, og derfor glemmer jeg sommetider at den ikke kan ses udefra, og at jeg derfor kan bidrage til dette pres. Jeg glemmer ganske enkelt at andre kan se mit liv som ‘perfekt’ når jeg selv ved hvor uperfekt det altså er engang imellem.

Hvad mener I om denne sag? Har I det også svært med at kigge på diverse bloggere på instagram? Og synes I at bloggere skal anerkende at de har et ansvar?
xx Alberte

bloglovin follow1

   

8 kommentarer

  • Vanja

    virkelig godt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanja

    Du har virkelig en pointe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hvor er det bare fantastisk med en blogger, der endelig ikke bare går i forsvarsposition og bliver sur! Synes virkelig det er stort og meget modent af dig at anskue problematikken, som du gør. Jeg har tænkt præcis det samme, som du skriver der. Jeg mener ikke, at bloggere ikke har ret til at gøre, hvad de gør, men jeg synes virkelig det er klædeligt noglegange lige at kigge ind af i stedet for straks at blive fornærmet. Du har ret i, at bloggere alene selvfølgelig ikke skal finde en løsning, men at det er en god start at anerkende, at der er et problem, som man muligvis kan tage en lille del af ansvaret for.
    Derudover er jeg også virkelig enig i det du skriver om, at argumentet med, at alle vel ved, at der er andet i folks liv end det de viser på instagram, ikke rigtig fungerer, når der tydeligvis stadig er folk, der bliver påvirket negativt af det. Det har vi et fælles ansvar for at gøre noget ved. Både ved at tage ansvar for os selv og hvordan vi lader os påvirke, men i den grad også ved at tage ansvar for, hvordan vi påvirker andre.
    Virkelig et fint indlæg, som jeg synes har manglet meget fra bloggernes side i debatten, så tak for det. Er så enig med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Tusind tak for din kommentar! <3 Jeg vil i hvertfald selv være mere opmærksom på dette samfunds-problem fra nu af. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Ja, jeg kan sagtens se hvad du mener – og du har en pointe ift. ansvar! Spæmdende at se, at du tager emnet op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er skæg, jeg har over 50 blogs på min feed, og kender ingen blogs der ikke lægger fjol, pinlige episoder, brok, havregryn osv op – måske fordi, jeg ikke læser modeblogs?
    Jeg har hvertfald ingen på listen, der sælger et urealistisk og glansbillede agtigt liv 🙂 Gider man læse om det?

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Synes det er så fedt, at du som blogger griber bolden, og ikke går i forsvarspotition. For der er helt sikkert noget rigtigt i, hvad Petra siger.
    Men det er også en tendens som er svær at ændre på. Vi læsere/følgere følger jo med fordi at vi (for langt de flestes tilfælde) godt kan lide det visuelle. Der er noget tilfredstillende at kigge på alle de smukke billeder, som folk bruger tid på at tage.
    Hvad skal der til for at få folk til at synes at helt “almindelige” hverdagsbilleder er interessante?
    Tja – det kommer det nok aldrig til at blive.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fin kommentar til Petras udtalelser!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerens huskeliste (til sommerhus-kufferten.)