Top 3: Mine favorit apps

Sådan styler du et sommerlook (uden at vise for meget)

summerlook

Som folk der læser min blog nok allerede ved, så er jeg ikke så meget for at være “for bar.” På den anden side skal man jo også klæde sig efter vejret og sæsonen, så man ikke ender med at blive overophedet, eller fryse af helvede til. Jeg har efterhånden prøvet på alle mulige måder at komme mit eget behov i møde, og finde tricks til hvordan jeg klæder mig sommerligt, uden at vise for meget hud – og nogle af disse tricks vil jeg dele med jer!

Fokuser på lette materialer
Man kan slippe afsted med at være rimelig tildækket og have en langærmet kjole på selv i varmt vejr, hvis kjolen materiale er lavet af silke eller tynd bomuld. Jeg har selv inviteret i et par lette sommerkjoler fra Filippa K og Skall Studio, som sagtens kan klare grader over 30 grader, selvom de ikke er meget åbne.

Sammensæt et par shorts med en oversize skjorte
Det kan føles grænseoverskridende for nogen (inklusiv mig selv) kun at iføre sig en lille top og et par shorts, derfor vælger jeg altid at sammensætte mine shorts med noget som fylder lidt mere – for eksempel en oversize skjorte, eller en sweatshirt hvis det er lidt køligere. På den måde føler jeg mig bedre tilpas med at vise mine ben.

Gå efter Bermuda shorts i stedet for hotpants
Noget andet man kan lege med, er længden på sin nederdel og shorts. Jeg er bare typen som foretrækker Bermuda Shorts fremfor hotpants, og Bermuda shorts er også ofte løse, så derfor er de faktisk ligeså brugbare i varmt vejr, som korte stramme shorts er.

Sæt håret op
Hvis du sætter håret op i en hestehale eller knold, så du viser din nakke, så ser dit outfit stadig rimelig let ud, selvom din kjole er lidt tildækket. Derudover giver det en rigtig dejlig kølig fornemmelse at få håret væk, og så kan man bedre holde lidt varmere tøj ud.

Lette Sandaler
Det samme gælder for sko! Hvis du har et par lette og luftige sandaler på, så kan du bedre klare et mere tildækket outfit. Sneakers kan virkelig blive klamme, og øge temperaturen markant efter en lang dag i solen. Det var ulideligt at rende rundt med Adidas i 35 grader i Firenze.

xx Alberte bloglovin follow1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 3: Mine favorit apps