Hospitalet imorgen :-(

Jeg drømmer om en røgfri fremtid

fullsizerender-1 fullsizerender-2

Reklame for Kræftens bekæmpelse og Trygfonden

I weekenden var jeg på en dejlig gåtur ind til byen i det super skønne vejr. Jeg nød solen og den dejlige friske luft fra Københavns havn. Jeg elsker når byen er stille og rolig og jeg nyder at finde et sted at sidde, med en kop chai te fra Emmerys. Det slog mig på min tur, at jeg er virkelig heldig at jeg ikke er tvunget til at skulle have cigaretterne op, hvergang jeg skal hygge mig. Det giver en frihed og uafhængighed, som jeg sætter pris på.

Jeg kunne sagtens være røget på ryger-vognen ligesom så mange af mine kammerater. Da jeg var yngre kunne jeg egentlig godt syntes, at der var et dejligt social samvær og fælles ritualer omkring det med at ryge cigaretter, så det var fristende ikke at takke ‘ja tak’. Jeg har været heldig at jeg ikke faldt for fristelsen, for alle ved, at hvis man først har røget i lang tid, så er det rigtig svært at holde op. Der er rigtig mange mennesker, som kæmper hele livet for at stoppe, og hele tiden falder i ryger-fælden igen – og så må tage kampen én gang til.

Så den bedste vej til en røgfri fremtid, det er aldrig at begynde at ryge. Jeg lærte hurtigt, at man sagtens kan være med i fællesskabet alligevel. Og hvis vi alle kunne gå sammen om at sige ‘nej’ til rygning, så ville fællesskabet bare opstå omkring noget andet. Som f.eks. crossfit, kaffedrikning eller Bottle flip. Eller som jeg gjorde med en gruppe  fra min klasse – at gå ned og købe kartoffelmadder hos den lokale smørrebrødsforretning.

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden har lavet en kampagnevideo om det at sige ‘nej’ til rygning. Jeg synes det er en super fin og sjov film, som godt kan sætte tankerne igang. Vi er nemlig så priviligerede at vi har ordene i vores magt og vi har et valg om at takke nej. Del videoen med dine venner på facebook, og vær med til at sprede det gode budskab.

Læs mere om denne kampagne på roegfrifremtid.dk

xx Alberte

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hospitalet imorgen :-(