Favorite prints

Let’s talk // Når en lærer svigter

tumblr_ohwykjyrhi1uvo26yo1_1280

Når jeg skriver dette er det søndag og søndag er en dag som er perfekt til reflektioner. Jeg er alene hjemme i min families store hus og jeg har en kop te ved min side og derfor tænker jeg at det er en perfekt dag at fortælle om det største svigt og den største skuffelse jeg har oplevet fra et voksent menneske – min folkeskolelærer. Den lærer er en af årsagerne til at jeg får ondt i maven hver gang jeg cykler forbi min folkeskole, som desværre ligger et par gader væk fra der hvor jeg bor.

Jeg fik angst i slutningen af 5. klasse. Det voksede sig kun større i starten af 6. klasse. Jeg meldte mig ofte syg fra skole og det vendte sig i min mave hver gang jeg skulle derhen. Jeg kom derhen engang imellem, men nogle morgener kunne jeg ikke. I min klasse var der en pige som boede tæt på den lejligheden min familie og jeg boede i på daværende tidspunkt. Hun var en  god veninde og hver morgen aftalte vi at mødes klokken kvart i otte foran den Jyske Bank som lå på hjørnet, for at følges i skole. Den aftale lavede vi, fordi det var nemmere for mig at komme derhen med hjælp fra hende. Idag er jeg virkelig taknemmelig for at vi kunne gøre det, for hun var i virkeligheden den største årsag til at jeg formåede at kæmpe.

Efter flere angstanfald begyndte jeg i terapi. Hen over efteråret i 6. klasse blev det mere og mere ufordrende for mig at komme derhen. Der var netop startet en ny dreng i klassen og den nye klasse-dynamik som naturligt kom, gjorde mig mere nervøs. Samtidig havde klassen en lejrskole-tur i starten af 6. klasse, hvor jeg ikke turde at komme med, og efter den lejrskoletur var der en masse interne ting jeg ikke kunne deltage i og det fik mig til at føle mig enormt udenfor og angsten blev endnu større.

Jeg var frygteligt flov over at have angst. Jeg skammede mig noget så forfærdeligt og jeg var bange for hvad folk ville tænke hvis de vidste det. Jeg var bange for at de ville tage det personligt og tænke at jeg ikke brød mig om dem og at jeg derfor ville komme til at føle mig mere udenfor end jeg i forvejen følte.

Derfor bad vi min lærer om at holde det hemmeligt. At jeg kæmpede med at komme derhen hver morgen skulle ikke frem og når folk spurgte hvorfor jeg ikke kom i skole, så skulle historien være at jeg var syg.

I oktober måned gik jeg en tur med en veninde fra klassen. Selvom jeg ikke kom i skole, var der et par veninder fra klassen som jeg stadig turde at mødes med. Jeg var altid angst når jeg skulle mødes med mine veninder, men de tætteste kæmpede jeg alligevel for at få set. Min veninde kunne på gåturen fortælle hvordan min lærer forleden dag havde fortalt hele klassen at jeg havde angst og at det var derfor jeg ikke kom i skole.

Da mine forældre hørte det, kontaktede de skoleinspektøren for at fortælle om dette brud på tavshedspligten, og skoleinspektøren tog min lærer til side. Til dette møde nægtede min lærer at han havde sagt det.

Hvorom alting er, så vidste alle i klassen at jeg havde angst og alle som jeg skrev til, fortalte at det var min lærer som havde sagt det i plenum.

Efter dette chok kom jeg ikke tilbage til klassen. Min aller dybeste hemmelighed var kommet ud, og jeg følte mig så flov. Jeg ville ikke kunne se nogle af mine klassekammerater i øjnene, for jeg skammede mig noget så forfærdeligt – og jeg ville for alt i verden ikke være ‘hende med angst’.

Jeg begyndte at få hjemmeundervisning og efter lidt over et halvt år, formåede jeg at kæmpe mig tilbage i skolen. Jeg startede dog i parralelklassen til den klasse jeg gik i før. Dette gjorde jeg også, fordi jeg var så flov over den måde jeg stoppede på.

Det er vigtigt at fortælle om sin angst til dem man kender, men det skal ikke ske før man er klar til det. At min lærer valgte at tale om mig og min angst, uden jeg vidste det og uden jeg var der, føltes som et kæmpe overgreb og idag er jeg så sur og bitter, for hvis han havde ladet mig bestemme tempoet, så havde jeg nok med mine veninders hjælp, kunne kæmpe mig tilbage.

Vigtigheden af en god lærer i folkeskolen er slet ikke til at beskrive. Da jeg kom ind i en ny klasse fik jeg en helt fantastisk lærer. En lærer som havde humor, autoritet, omsorg og venlighed. Det gav mig selvtillid og jeg fik troen på mig selv tilbage. En god og tillidsfuld lærer kan skabe børn med selvtillid og empati – og det er noget nær det vigtigste man kan få med fra barndom til voksetlivet.

Jeg er rigtig glad for at jeg har fundet min vej, og jeg er næsten angstfri idag, på trods af en lærer der bestemt ikke bidrog til dette.
Jeg ved godt at han sikkert ikke har ment det i en dårlig mening og at han sikkert nægtede overfor skoleinspektøren fordi han blev flov og frygtede for kritik fra sin chef, men jeg tillader mig selv at være vred over det, for nogle ting behøver man ikke tilgive og han kunne have været så vigtig i min kamp mod angsten og det formåede han ikke.

xx Alberte

2 kommentarer

  • Årh, det er skrækkeligt! Jeg læser selv til lærer, og er der bare noget man ikke må, er det netop tavshedspligten – der skal være tillid, og hvis den brydes – puha ja!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Åh tror du bliver en verdensklasse-lærer søde! <3 Ja, det har virkelig haft konsekvenser, også her i voksetlivet. Det har han nok ikke fantasi til at kunne forestille sig. 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favorite prints