modebranchen i memes! // @stressedstylist

Nyt år, ny garderobe – ryd op i garderoben!

tumblr_op8toakyi71vmia5ao1_1280

Vi har ramt 2018 og det betyder muligheden for at give sig selv en helt frisk start – også når det kommer til mode og stil. Det er en god idé at rydde op i sin garderobe, så man nemt kan overskue hvad man har, og derved også nemmere kunne mixe tøjet sammen til et fuldendt outfit. Jeg har lavet en lille ‘mini guide’ til hvordan du kan skabe overblik og nemmest muligt rydde op i din garderobe.
Artiklen er nuppet fra NUDE Magazine, hvor den blev udgivet for et stykke tid tilbage. Dog har jeg her skrevet den på dansk.

Gør oprydning til en fornøjelse
Først og fremmest – er det vigtigt at den store hovedrengøring af garderoben skal blive en fornøjelse, ellers går du i stå, inden du overhovedet er kommet i gang. Sæt din favorit playliste fra Spotify på og giv dig god tid til at få ryddet op. Du kan også invitere din gode veninde over til at hjælpe – andres mening kan være guld værd, når man skal finde ud af hvad man skal smide ud.

Opbevaringskasser til udenfor-sæson-tøj
Invester i opbevaringskasser til det tøj som er udenfor sæsonen. Du behøver ikke at kigge på dine sommerkjoler hver dag, når der er minusgrader udenfor. På dem måde skaber du meget mere plads på dit tøjstativ. Gør det samme til sommer, når vinterfrakkerne er overflødige.

Hvornår gik du sidst med de bukser?
Jeg kender det fra mig selv, det er enormt svært at smide et stykke tøj ud som man engang elskede til månen og tilbage, for hvad nu hvis man skulle gå hen og forelske sig igen? Men let’s face it. Hvis du ikke har gået med de bukser i et halvt år, så kommer du nok heller ikke til det igen, for så er det nok fordi du har et andet og bedre alternativ.

Hvad er dig, og hvad er dét du gerne vil være?
Det kan være svært at accepterer at man ikke føler sig ligeså komfortabel i en bodystocking som Beyonce gør, og derfor kender de fleste kvinder til dét med at have en alt for nedringet kjole hængende, fordi den kunne være pæn. Hvis du ikke føler dig tilpas i et stykke tøj, så ender det med kun at tage plads på tøjstativet. Du kommer bare ikke til at gå med det.

Farvekoordiner dit tøj!
Det skaber det bedste overblik at have sit tøj hængende i farvekoordineret orden. På den måde ved du altid hvor du har din blå bluse.

Har I flere gode tips til oprydning af garderoben?
xx Alberte

2 kommentarer

  • Pia

    Jeg rydder op løbende, og prøver at håndhæve en 1 ind/1 ud regel – altså at jeg kun køber nyt, hvis jeg er parat til at ofre noget af det jeg allerede har hængende. Ikke nemt, dog…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Det er også en god regel! Den har jeg lidt kampe med at holde, men prøver også, haha 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

modebranchen i memes! // @stressedstylist