Instagram afvænning // 3 days challenge

Instagram afvænning // Dag 1 opsummering

giphy

En dag uden Instagram er gået og jeg vil derfor opdaterer på hvordan den første dag gik.
Jeg tog mig selv i utallige gange at gå ind på appen ‘Rejseplanen’ da den var placeret der hvor Instagram lå før. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville gå ind på appen som en form for refleks, men faktisk var det ofte jeg endte inde på Rejseplanen, selvom jeg slet ikke havde haft tanken:” Jeg vil lige gå ind på Instagram.” Dette bekræfter mig endnu engang i at Instagram er blevet en form for vane for mig.

Om aftenen var der x-factor og jeg havde samlet mig med resten af familien for at se x-factor. Og for første gang noglesinde, så jeg et helt x-factor program uden at have næsen nede i telefonen. Det var virkelig dejligt at være så tilstede.

Da jeg skulle til at sove var det virkelig, virkelig svært. Jeg følte mig faktisk fuldkommen rastløs over ikke at kunne åbne appen. Det var som om at mit trætte hoved hele tiden gik ind for at lede de forskellige apps igennem for at finde Instagram. Jeg endte med i stedet for at læse i en bog af Tove Ditlevsen. Men på nuværende tidspunkt savner jeg sku lidt min Instagram aften-rutine.

Jeg opdaterer igen imorgen! <3

Jeg er naturligvis tilbage på Instagram om et par dage igen (CAN’T WAIT).

xx Alberte

2 kommentarer

  • Det er pudsigt, dette indlæg lige kommer i dag. I morges var jeg så træt af min afhængighed og vane med Instagram. Jeg besluttede, jeg ville holde en dag fri fra Instagram, for det er simpelthen SÅ utilfredsstillende at bruge en hel dag hjemme på at scrolle gennem Instagram (ja, det er så galt, at jeg kan bruge en dag på ikke så meget andet end det).
    For nemmere at holde Instagram-fri, skrev jeg i min story, jeg ville holde en Instagram-fri-dag. Så lettede forventningspresset lidt.
    Jeg loggede ud af Instagram, og ligesom du oplever, så gik jeg også flere gange ind i app’en uden at tænke “Jeg går lige ind på app’en.” Jeg gjorde det af refleks. Vildt! Her til aften kunne jeg ikke dy mig for at se, om der var sket noget spændende der inde, så jeg brød det, jeg havde besluttet mig for i morges. Skuffende nok var der intet sket. Jeg havde regnet med, jeg havde mange ulæste beskeder, haha – der var ingen.
    Jeg vil helst sikkert prøve 3 hele dage, som du har gang i. Det ville være SÅ sundt for mig, tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Hej Kristina,
      Megafedt at du deler din oplevelse! 🙂 Det er ikke helt nemt at holde sig fra det. 😛 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram afvænning // 3 days challenge