Mint & Hosbjerg

Min kæreste

tumblr_nwyvlcg0mz1qi7m0go1_400

Jeg havde virkelig ikke regnet med at skulle skrive dette indlæg, da jeg for tre uger siden – på en søndag – steg på cyklen, med næsen mod Dronning Louises bro, for at skulle mødes med den her mand, som jeg havde skrevet med et par uger. Det var en af de varmeste dage længe. Vi endte med en fem timers lang date, hvor vi både indtog kaffe ved Torvehallerne og sandwiches på et absurd lækkert spisested på Nørrebro, som jeg måske snart vil skrive lidt om herinde (omend jeg ingen ekspertviden har på området). Anden date tog vi mandag, tredje date var Tirsdag og fjerde date om Onsdagen. Og så har vi ellers bare set hinanden rigtig, rigtig meget siden. Men hvor er jeg bare lykkelig for min tilværelse lige nu. Jeg har fået en kæreste. En sød, sjov, klog og kærlig kæreste, som jeg er vildt forelsket i. Hans navn er Morten og han arbejder som journalist, og som hans kæreste, mener jeg jo at han er den bedste journalist i nyere tid. 😉

I vil helt sikkert komme til at høre  mere om Morten fremover, men jeg skal nok styre mig.
xx Alberte

Note; Billedet i indlægget er ikke Morten og jeg, men et lidt for nuttet billede af couple no. 1; Carrie og Mr. Big.

5 kommentarer

  • Amalie

    Kæmpe stort tillykke med det Alberte. Hvor lyder det bare skønt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petrea C.

    Stort tillykke søde Alberte!! Man bliver helt glad i låget af at læse dit indlæg, og kærligheden skinner igennem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kæmpe Tillykke med det Alberte. Han lyder jo som en hver piges drømme fyr. Jeg må indrømme man ikke kan andet end at blive en smule jaloux. Glæder mig til at hører mere om jer to, og så ønsker jeg jer alt held og lykke med forholdet
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mint & Hosbjerg