Mit næste køb

Et break-up

Min kæreste og jeg er gået fra hinanden. Jeg ville gerne lade som om at jeg var mega meget ovenpå og følte at jeg kunne klare hele verden, men som I kender mig bedst, så kan jeg jo ikke finde ud af ikke at være ærlig. Det gør ondt. Jeg har ikke rigtigt spist de sidste par dage og søvn får jeg heller ikke rigtigt. Jeg forsøger hele tiden at begribe det der er sket, og hvordan det kunne have været anderledes. For det ved jeg at det havde kunnet, under andre omstændigheder. Men nu er det blevet sådan her, og måske var det for det bedste. Det vil jeg sikkert synes, om et stykke tid. Imidlertid forsøger jeg at glemme og fortrænge alle de minder, som konstant popper op i mit hoved. Jeg cyklede forleden dag forbi Dronning Louises bro. Lige ved den bænk som han sad på, første gang jeg så ham. Og jeg kunne ikke holde det ud, og måtte bide mig i læben for ikke at skrige.

Jeg har bebrejdet mig selv for bruddet, men nu er jeg heldigvis kommet dertil hvor jeg kan se, at vi var sammen om det. At vi har mødt hinanden på et forkert tidspunkt i hinandens liv, og at vi garanteret havde håndteret det her anderledes, hvis vi havde mødt hinanden om et par måneder.

Jeg har været jaloux, og jeg har været utryg for at miste. Dét pga. ting jeg har oplevet i min fortid. Samtidig har jeg ikke haft evnen til at kontrollere det ordentligt, selvom jeg har forsøgt, ved at trække mig tilbage når jeg blev ked af det, og tie stille, når jeg ikke havde noget at sige, som ville kunne løfte vores forhold.

Jeg har ikke haft evnen til at kontrollere det ordentligt, fordi der sker så mange andre ting i mit liv, som stresser mig. Jeg har kæmpet for at finde arbejde, og generelt at finde selvtillid og tro på fremtiden. Jeg har kæmpet for at finde ud af hvad jeg vil med mit liv, og sådan noget gør en sårbar. Og min kæreste har ikke kunne håndterer den sårbarhed, og trak stikket til sidst.

Det gik ned af bakke efter Sicilien, som jeg kom hjem fra, for lidt under fire uger siden, så man kan sige at problemet ikke har været tilstede i forholdet i så forfærdeligt lang tid. På den anden side, så har alt i vores forhold gået sindssygt stærkt, så problemerne måtte jo også komme sindssygt hurtigt. Vi blev kærester efter to uger med dating. Fordi det føltes så rigtigt på det tidspunkt. På min rejse til Sicilien blev jeg enormt mistroisk og utryg. Paradoksalt nok, fordi jeg var så opmærksom på tegn, som kunne tyde på at han var på vej væk. Og de tegn kan man godt finde, hvis man kigger lidt for meget efter dem, og overanalyserer lidt for meget.

Det gør hammer nas, men jeg ved at det bliver bedre. Og jeg ved at min kamp for at finde et job snart er slut, og så ved jeg at jeg kommer til at cykle afsted på arbejde med et smil på læben og en fornyet energi.
Jeg er også sikker på at dette brud har lært mig noget, og selvom det kun er fire dage siden vi gik fra hinanden, så ved jeg at jeg bliver en bedre kæreste næste gang.

Jeg er begyndt til psykolog. Jeg startede hos psykologen, for at få forholdet til at fungere, og for at bearbejde de ting i min fortid, som gjorde at jeg ikke kunne være den perfekte kæreste. Nu skal vi selvfølgelig arbejde lidt anderledes, da der ikke længere er en kæreste i billedet, men jeg har sandelig tænkt mig at arbejde videre, så jeg om noget tid slipper af med de ting i fortiden, som har gjort det svært.

Lige nu varmer jeg mig, med en tekst skrevet af Line Gyldholm. Hun kæmpede i et halvt år med jalousi i sit forhold og selvom hendes kæreste blev ved hende, og fortalte at hun ikke kunne gøre noget, som ville gøre at han forlod hende, så valgte hun til sidst at få hjælp, og efter et par måneder med terapi, fungerede det. Det varmer mig at tænke på at kampene i livet kan vindes, og at det perfekte forhold venter på mig derude.

Citat direkte fra hendes blog:

“Jeg gik rundt med nogle følelser og reaktioner, der intet havde med Mattis eller vores forhold at gøre, men noget med mig at gøre. Nogle følelser og oplevelser, som pludselig kom op i mig, fordi mit forhold med Mattis var så vigtigt og rigtigt for mig, at jeg gik i panik over, hvis jeg en dag skulle miste det, miste ham. Jeg tog en beslutning om at ændre det. Arbejde med det. Jeg fik fat i en dygtig terapeut, hvor jeg var 5 gange og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Hun kostede mig alle mine sparepenge, men jeg ville have givet det tidobbelte for det, når jeg tænker på den forskel hun hjalp mig med at gøre. Fra den ene dag til den anden besluttede jeg, at Mattis ikke længere skulle trækkes ind i min kamp og følelser konstant. Ikke fordi han ikke både gerne ville høre om det og støtte mig, men fordi det var min kamp. Fordi det er udmattende hele tiden at være omgivet af trist og negativ energi, selvom han aldrig nogensinde beklagede sig eller skældte mig ud. Over de næste 2 måneder gjorde jeg en kæmpe indsats og ikke længe efter, så var jeg helt udover alle de følelser, der havde fyldt så meget for mig.”

Læs hele blogindlægget her

Det blogindlæg kommer jeg til at læse rigtig, rigtig mange gange fremover.

Den næste tid vil jeg nok bruge bloggen lidt, til at hjælpe mig med at komme tilbage på benene, for lige nu er det det eneste jeg kæmper for.

xx Alberte

5 kommentarer

  • Ida

    Man er altid to om det. Noget har trigget de der ting fra fortiden. Et fravær evt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Det er hans tab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Stakkels dig. Det gør så ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Flot indlæg og meget sårbart. Jeg har en kommentar til det du skriver om at du kan være den «perfekte» kæreste i fremtiden. Det som har vært det største gennembrud for mig og det at være i et forhold, er at acceptere at man aldrig kan være den perfekte kæreste, fordi man er menneskelig og ikke en robot, og vil derfor aldrig kunne være det man tror er perfekt. Men srlvfølgelig skal man gøre sit bedste for hinanden, men hvis man nogle ganger skuffer, skal man ikke slå sig i hodet, men acceptere at man ikke altid kan bære perfekt og ikke have dårlig samvittighed for det.

    Jeg har også kunnet tyde til at være jaloux selv, også pga tidligere erfarkng. Dog har jeg fundet ud af at hvis man bekymrer sig og forventer det verste, så vil man bruge så meget energi på det negative. Og ens kæreste vil mærke det og det er ikke godt. Stol på din kæreste, og tenk at han er uskyldig indtil det modsatte er bevist, og hvis det ligevel skulle ske noget dårligt, må man tage det der og da.

    Dette var bare mine tanker der dukket op da jeg leste indlægget, håber du kan bruge det hvis det fungerer for dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det gør mig ondt på dine vegne.
    Det er en svær tid, hvor du skal prøve at få bearbejdet det så godt som muligt.
    Det lyder fornuftigt at du får hjælp via psykolog, så er du et skridt nærmere din egen sjælefred.
    hilsner og gode tanker din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit næste køb