Glossier Celebration

And suddenly we were strangers again

Det der med at gå fra sin kæreste er noget af det mærkeligste jeg har prøvet. At man den ene dag kan være en del af hinandens hverdag, vide hvad personen skal i næste uge, eller om aftenen, vide hvad personen går og beskæftiger sig med og hvordan personen har det – og den næste dag ved man intet om den person. Pludseligt er man fremmede igen. Ligesom dengang man aldrig havde set hinanden før, bortset fra at man ved at hinanden eksisterer. Jeg ved hvor han bor og hvor han engang imellem køber frokost, hvad han kan lide at bestille når han køber take-away og hvilket pålæg han putter på sit rugbrød. Jeg kender udseendet på hans striktrøjer og poloer. De er bare ikke en del af mit liv.

Jeg håber virkelig at vores veje en dag mødes tilfældigt og jeg kan få af vide hvor hans liv har bevæget sig hen. Jeg vil så gerne have at han opnår sine mål og at han opnår de drømme som han fortalte mig om da jeg var en del af hans liv. Ikke fordi at vi skal være sammen, eller være venner, men bare fordi jeg elsker tanken om en dag at få at vide om han er lykkelig.

Leather jacket: Hosbjerg // Shirt: Munthe (buy here) // Shoes: ZARA

xx Alberte

2 kommentarer

  • Viola

    Jeg kender følelserne, bare fra helt andre omstændigheder. Det er nogle smukke tanker, du har.

    Jeg er forresten glad for at se, at du igen lægger flere opslag op her på bloggen. Du kender mig ikke, men jeg holder af at følge med i dit liv. Jeg lever selv ikke et almindeligt liv, og jeg kan have svært ved overhovedet at forestille mig, hvordan et almindeligt liv kan se ud for en ung kvinde som mig selv. Tak fordi du giver mig den indsigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Tusind tak for din fantastisk søde kommentar Viola! <3 Den varmer virkelig! Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glossier Celebration