New Toteme item

Sådan overlever du at blive slået op med

Da min ex gik fra mig tyede jeg, som jeg altid gør, til internettet. For på internettet kan man søge rigtig god trøst. Jeg faldt over et citat som den kendte skuespiller Emma Stone har udtalt. I citatet fortæller hun om første gang hun blev dumpet af en kæreste. Hun fortalte at hun de første dage næsten ikke kunne stå på sine ben, og at hun kastede op af sorg. Jeg reagerede mere eller mindre på samme måde. Min krop var i totalt undtagelsestilstand. Nu er det over en måned siden, og jeg finder hver dag mere og mere fodfæste. Dét med at blive valgt fra gør fucking ondt, og den smerte sidder der stadig og det vil den måske altid gøre en smule. Intet menneske har godt af at blive forladt. Især ikke mennesker som har oplevet det alt for mange gange i deres liv. Så den smerte forsvinder ikke bare fra mig. Men jeg kan grine igen, og jeg kan tro på at jeg finder et menneske som ikke forlader mig, og det er det vigtigste. Det er den viden man skal bruge for at kunne rejse sig igen.

Der findes ingen nem vej til at komme over et breakup. Det gør fucking hamrende ondt. Man føler sig tom. Man kan stå det ene tidspunkt med en veninde og sige:” Jeg har ikke brug for ham!” Og det næste øjeblik stå i et lyskryds i indre københavn med tårerne trillende ned af  kinderne (talt af bitter erfaring.) Jeg har altid været meget i kontrol, men det har jeg ikke været siden mit breakup. Jeg er først begyndt at få styr på mig selv de sidste par uger.

Alligevel vil jeg forsøge at lave en lille guide til helnings-processen, for det kunne jeg godt selv have brugt.

Slet, bloker, slet, slet, slet
Første gang jeg kastede op efter at min kæreste var gået fra mig, var da jeg så hans ansigt poppe op på facebook, over venner som var aktive. Der gik det op for mig, at jeg ikke ville kunne klare at blive konfronteret med ham det første stykke tid, hvis jeg skulle kunne samle mig sammen igen. Det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg er sikker på at der kommer en dag, hvor jeg vil være nysgerrig på ham og hans liv, men at se hans ansigt bringer kun minder frem, og det er en måde at trække smerten i langdrag.

Undgå musik i første fase af sorgen
De første tre uger var jeg nødt til at undgå musik fuldkommen. En dag da jeg hørte radio spillede de ‘All of me’ med Frank Ocean og jeg fik det så elendigt. Efter tre uger begyndte musikken dog at fungerer lidt som en terapi for mig, men i fasen hvor ens følelsesregister er fuldstændig papirtyndt, kan enhver sang få sårerne til at bryde fuldkommen op. Så vent lige til du er lidt mere dig selv, og til du har fået talt bruddet igennem med dine veninder.

Veninderne
Ens veninders fornemmeste opgave er at få dig til at smile. Min fornemmeste opgave er at mine veninder er glade, og lige så ved jeg at de også vil se mig glad. Derfor er veninderne det perfekte team til at samle dig op. Du skal bare fortælle dem hvor du er i sorgprocessen, for den første måned har man måske ikke brug for velmenende råd, men mere veninder som kan tale dig efter munden, og fortælle dig hvor meget bedre du fortjener, og at han kommer til at fortryde en dag (også selvom det ikke er til at vide.)

Han vil fortryde det 
Hvis man skal være bundærlig, så ved vi jo ikke om han kommer til at fortryde sin beslutning om et breakup. Men man kan altså godt snyde sin hjerne lidt. Det kan godt varme lidt at forestille sig, at den smerte man selv sidder med, en dag vil være hans smerte, når han opdager at han savner det i to havde. Og man høre altså ofte om kvinder, som et par år efter bruddet får en henvendelse fra exen, når han begynder at synes singlelivet er kedeligt og den der kærlighed egentlig var ret behagelig.

En dag vil det hele give mening
En dag vil alle puslespilsbrikkerne falde på plads. En dag møder du en fyr som serverer morgenmad på sengen, henter dig i lufthavnen når du kommer hjem fra ferie, inkludere dig i fremtidsplaner og følger dig hjem fra byen, når I har været ude sammen. Til den tid vil dit brud give mening for dig. For den perfekte mand vil aldrig forlade din side og vil give dig hele verden hvis han kan. I et forhold må du aldrig noglesinde føle at du giver mere, end han giver dig.

Var han virkelig så god som du husker?
Når man bliver forladt har man det med kun at huske de positive ting ved ens ex. Hvordan han grinede, kildede dig, hviskede dig i øret, og snakkede med den dér helt særlige sjove accent som han vidste du elskede at grine af. Men når du sætter dig ned og tænker over det, så kan du jo godt komme i tanke om alle de gange du blev skuffet. Når han ikke ringede til dig på din ferie, eller når han lå og kiggede på sin telefon en halv time selvom du var på besøg. Så var han virkelig så god som du husker, eller klynger du dig bare fast til de små solstrålehistorier, fordi det er hårdt at være alene? Jovist, du var selvfølgelig heller ikke perfekt i forholdet, men du blev i det mindste hos ham til trods for hans uperfekthed, hvorimod han smuttede.

xx Alberte

2 kommentarer

  • Wow en god post, så godt skrevet. Var præcis det samme igennem med min ex. Og tro mig, det bedste er lige rundt om hjørnet xx

    http://www.nouw.com/kattelat

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alberte Whitta

      Tak søde Katrine! <3 Kæmper stadig lidt, men man finder heldigvis hurtigt nogle gode værktøjer til at klare det bedre. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New Toteme item