Julefrokost på arbejdet

Lad os tale om // At købe følgere og snyd på Instagram

Igår eftermiddags blev jeg gjort opmærksom på at der i God Morgen Danmark var blevet hængt nogle influencere ud, i et indslag omkring køb af følgere og likes på Instagram. Det viste sig at den Influencer som bla. blev hængt ud for at have købt følgere, faktisk ikke havde købt, og kunne bevise at hendes følgerskare var 100 % ægte. Det gjorde at God Morgen Danmark hev indslaget ned fra deres streamingtjeneste TV2 Play.

For 3-4 måneder tilbage blev jeg hængt ud på en profil på Instagram. Jeg gider ikke nævne navnet på siden, for jeg gider ikke give den unødig opmærksomhed – hvilket jo er dét den higer efter at få. På siden finder de nogle Influencere som har mange følgere og ikke så mange likes, og så bliver de hængt ud for at have købt følgere. Og på den side kan man altså finde mig.

Den Instagramside kan slet ikke sidestilles med den følelse det må give at blive hængt ud på landsdækkende fjernsyn, men følelsen af at blive uretfærdigt dømt og så endda blive dømt som en svindler, det gør sindssygt ondt i maven og man føler sig magtesløs. Jeg er selv meget undrende over at mine 19K følgere “kun” giver mig 500 likes, men det er desværre ikke noget jeg selv kan styre og det er noget jeg konstant er opmærksom på – at få mine søde 19K følgere til at være aktive med at like. 😉

Jeg valgte at lade være med at gøre noget ved siden og opslaget om mig. Både fordi det var samtidig med at min kæreste gik fra mig og at jeg simpelthen ikke havde overskud til at tage en kamp op, men også fordi at den ikke var det værd. Man kan ikke vinde alle mennesker over.

Ligeså ubehageligt det ér at nogle influencere fører virksomheder, influencere og deres følgere bag lyset, ligeså ubehagelig er det når samfundet og andre mennesker leger folkedomsstol og mener at de har svaret på det hele.

Vi er simpelthen nødt til at have belæg for det, når vi går ud og dømmer andre. Vi skal være meget, meget sikre før at vi gør noget, for vores bedømmelse af andre mennesker kan have konsekvenser. Hvad enten det er at dømme nogle for at købe følgere, dømme nogle for at have været utro, dømme nogle for at være en elendig chef, dømme nogle for at være dårlig til deres job. Uanset hvad man går ud med, så skal man fandeme være sikker i sin sag, for når først ens ord er ude, så kan de altså ikke trækkes tilbage.

Har I oplevet at blive uretfærdigt dømt for noget? <3

xx Alberte

1 kommentar

  • Det er altså utroligt, som folk kan hidse sig op 😀 Vi sletter altid en masse spammers og kommentarere fra dem, fordi vi forsøger at holde vores feed reelt, men vi er jo bare en hyggeblog, så likes osv betyder alligevel ikke så meget for os 😀 Det er jo lysten der driver værket, og søde kommentarer. Ikke mængden af folk der gider klikke på et hjerte.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julefrokost på arbejdet