Sociale medier får mig til at føle mig utiltrækkelig

tumblr_oxi7w0pact1rzx9xso1_1280

Jeg er i øjeblikket lidt irriteret på et fænomen på de sociale medier. Jeg synes, at det for meget kommer til at handle om, at vise sine store præstationer og at give et enormt overskudsagtigt billede af sig selv.
Forleden dag tog jeg mig selv i at sidde i mine noter på min telefon og finde på diverse Instagram bio-tekster, som kunne få mig til at virke lidt federe end jeg egentlig er. Jeg synes umiddelbart, at jeg er en ret sej type, men når jeg så hopper ind på de sociale medier, så falmer mit selvværd bare helt latterligt meget, for alle jeg kender og ser op til har enten ‘fashion stylist’, ‘fashion assistant’,’pr assistant’, ‘creative consulent’ eller ‘head of communication’  stående i deres Instagram bio – selvfølgelig på engelsk, for engelsk lyder sejere, og så ved folk fra udlandet også, at man er en ‘very important person’ ;-). Og hvordan skal man hamle op med det?
Så der sad jeg og forsøgte at få mig selv til at lyde sej, ved at finde på enormt cool Instagram bio’s, f.eks.

‘Alberte Whitta, 21 years’
Freelance writer & fulltime influencer.

Ingen behøver jo at vide, at den eneste grund til at jeg er fulltime influencer, er at jeg har fået en eller anden uopklaret sygdom i min mave, som gør at jeg skal til at udredes på hospitalet, og som gør at jeg ikke vil kunne være en stabil arbejdskraft, fordi jeg konstant bliver syg med kvalme og andre maveproblemer.

Jeg valgte til sidst at droppe mit forsøg på at komme til at lyde sej, og i stedet valgte jeg at bruge min Instagram bio til at skrive en lille optimistisk sætning. ‘La Vie est Belle.’ Den sætning er god at minde mig selv om og hjælper mig med at holde fast i det optimistiske sind, som jeg faktisk altid har haft, men som efterhånden er begyndt at drille lidt.

Jeg siger ikke at man ikke skal have lov til at bruge sin Instagram bio til at beskrive sit erhverv – det kan trods alt være en vigtig information til mulige samarbejdspartnere osv. – men jeg synes bare det ville være ret lækkert, hvis der begyndte at komme mindre fokus på præstationer på de sociale medier.

At andres præstationer bliver delt flittigt på sociale medier, presser mig til at skulle præsterer over evne – hvilket ikke er muligt, og dette giver mig en følelse af at være utilstrækkelig.
Og når det har den effekt på mig, så er jeg sikker på at det også har den effekt på mange andre unge.

Det kan godt være at jeg i dette indlæg lyder absurd bitter, og det er jeg muligvis også ved at blive (på mine ældre dage, blink blink) men jeg synes bare at der tegner sig et billede af et samfund, hvor ens bolig helst skal kunne egne sig til at blive fremvist i Elle Decoration og ens præstationer helst skal kunne pynte alle steder – ikke kun på ens CV.

OG så vil jeg til sidst lige påpege at flere af mine veninder har skrevet deres stilling på deres instagram, og jeg elsker dem ikke mindre af den grund. 😉 Jeg mener bare, at netop den tendens til at skulle skrive sin stilling i sin Instagram biografi, er et fint eksempel på den store tendens til at alt skal se skidegodt ud i andres øjne – og det stresser mig.

Er jeg helt ude i hampen, eller er I enige?
xx Alberte

Hvad sker der for youtube?

tumblr_static_tumblr_static_6y8o25q1yog8kk8g8ck4gogwk_640

Selvom min primære målgruppe her på bloggen er unge piger fra seksten til femogtyve, så føler jeg alligevel et behov for at skrive dette indlæg. Jeg har egentlig aldrig som sådan fulgt med på youtube. Jeg har selv haft en youtubekanal, og jeg har også haft lidt underholdning af at se Kristine Sloth’s videoer hvor hun sidder og drikker kaffe og snakker om interessante emner, men ellers har jeg egentlig ikke fulgt så meget med. Men jeg har trods alt fulgt nok med i mediet, til at vide hvad youtube var før, og hvad youtube er nu. Og jeg er mildest talt enormt chokeret.

Sidst jeg var på youtube var stedet et spændende ungdomsmedie hvor der blevet lavet sjove videoer hvor folk spiser chili, videoer hvor veninder sidder og stiller hinanden spørgsmål i en veninde-tag, eller videoer hvor man udsætter en man kender for en prank – har jeg ikke ret?

Det var et medie som var begyndt at blive taget så alvorligt at mange mediepersoner var ude og sige at det ‘var det nye tv.’
Det er det så ikke længere.

For siden da, er der sku begyndt at sprede sig en enormt hadsk, ubehagelig og fjendtlig stemning derinde, og jeg tør vædde med at youtube IKKE bliver ‘det nye tv’ eller bliver taget specielt alvorligt iblandt den bredde befolkning, hvis dette fortsætter.

Fra at være et seriøst medie, med unge ildsjæle som bare elsker at producerer videoer, er mediet blevet forvandlet til en virtuel udgave af folkeskolen, hvor folk sad/sidder i krogene og bagtalte. Og det er fandme sørgeligt, for internettet og youtube skulle gerne fungerer som en form for ‘escape’ hvis man spørger mig.

Endnu værre end at nogle youtubere sætter hele mediet i et pinligt og dårligt lys overfor resten af medieverdenen, er at så enormt mange børn (helt ned til 8-års alderen) sidder og ser disse videoer, og suger det hele til sig. Da jeg var 8-10 år spejlede jeg mig enormt meget i personer jeg så i fjernsynet og i bladene. Jeg så blandt andet en børne tv-serie der hed ‘Julie’ som jeg blev meget inspireret af.

Og hvis denne nye fjendtlighed der er på youtube fortsætter, så tror jeg at gymnasiet om 6-7 år bliver et fuldkommen forfærdeligt sted at være, for der skal de 10-årige som har lært at det er sejt eller acceptabelt at kalde hinanden ‘hoes’ og ‘bitches’ i gymnasiet.

Generelt er jeg faktisk virkelig ked af det over hvor hadsk ungdommen i min verden bevæger sig hen imod at blive. At vi har en facebookside beregnet til udhængning, mobning og chikane (Offensimentum) der har over 100.000 likes, er et godt eksempel på hvor enormt skævt moralkompasset er begyndt at blive.

Jeg håber virkelig at de gode eksempler som der også er på youtube og på de sociale medier generelt, kan være i stand til at overstråle de ubehagelige personer som ødelægger det for alle andre.

Og det skal selvfølgelig påpeges at det langt fra er alle som skaber dårlig stemning og fjendtlighed derinde. Folk med drama og fjendtlighed har det bare med at fylde enormt meget, og derfor ligger vi især mærke til det fåtal som ikke kan finde ud af at navigerer respektfuldt på sådan et medie.

Jeg håber vitterligt at de youtubere som skaber utryghed, ked af det hed, og dårlig indflydelse på ungdommen, vil genoverveje om det er det værd. Om kliks vitterligt er vigtigere end at beholde sin værdighed og vigtigst af alt, en dag at kunne stille træskoene, med viden om at man har gjort sit allerbedste for at samfundet, og den næste generation har empati og behandler hinanden godt.

xx Alberte

bloglovin follow1

Petra Nagel har ret, undskyld!

skaermbillede-2017-06-21-kl-19-20-17

Tidligere på året i forbindelse med Petra Nagels program på DR3 ‘Petra elsker sig selv’ langede hun blidt ud efter bloggerne. Hun sagde at hun havde en intention om at unfollowe alle bloggere på sin instagram, så hun ikke hele tiden skulle konfronteres med deres perfekte liv med smukke avokadomadder og slanke kroppe. En del bloggere blev lidt fortørnet over den generalisering og begyndte at gå i forsvar. Men helt ærligt – så forstår jeg hende virkelig godt!

Og igår læste jeg så en artikel på Metroxpress, hvor hun endte engang omtaler bloggerne. Og denne artikel sad jeg længe og tænkte over. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at føle mig ramt. Men ikke på den negative måde hvor jeg har brug for at forsvare blogging og instagram, men mere på den måde at jeg har fået en øjenåbner.

I artiklen skriver hun blandt andet:”- Men jeg gad bare godt, at bloggerne sagde, at det ikke er normalt, at 20-årige piger har en Chanel-taske og otte timer i døgnet til at træne og kun spiser acaibowler med blomster og ikke går på arbejde. Jeg ville håbe, der var lidt mere gennemsigtighed, for det tror jeg ville hjælpe alle de normale mennesker, der er i tvivl om deres værd og deres krop.”

Jeg synes det er ærgerligt at så mange bloggere de sidste par dage har været ude og fralægge sig ansvar og sige:” De fleste ved nok godt at det ikke er alle som har en chaneltaske.” – For det kan godt være at de fleste ved det, men tilsyneladende er det ikke alle – for vi høre jo gang på gang om unge piger som føler sig forkerte og kede af det, når de tjekker instagram. Og jeg synes det er klædeligt at påtage sig en smule ansvar som blogger. Måske er det ikke os bloggere som giver unge piger et dårligt selvværd, men jeg er meget sikker på at vi er med til at gøre det værre. Jeg synes godt man kan tage ansvar for noget af situationen, uden nødvendigvis at skulle finde en løsning eller ændre noget. Men det er altså et problem , og det har Petra ret i, og det synes jeg godt bloggere kan anerkende at de også har et ansvar for. Også selvomvi ikke kan gøre for det, og at vi blot deler Chaneltasker fordi at de er mere spændende at fotograferer, end en portion havregryn.

Min eneste bekymring ved blogging er faktisk om jeg medvirker til dette store pres. Der gemmer sig bare en stor usikkerhed på mig selv inde i mig, og derfor glemmer jeg sommetider at den ikke kan ses udefra, og at jeg derfor kan bidrage til dette pres. Jeg glemmer ganske enkelt at andre kan se mit liv som ‘perfekt’ når jeg selv ved hvor uperfekt det altså er engang imellem.

Hvad mener I om denne sag? Har I det også svært med at kigge på diverse bloggere på instagram? Og synes I at bloggere skal anerkende at de har et ansvar?
xx Alberte

bloglovin follow1

Older posts