Hvorfor er det nemmere at tale sig selv ned, end op?

e0628d24-8b13-4fa6-855e-e63996d8fb0a

Jeg er glad for den måde jeg ser ud på. Jeg er glad for mit bølgede hår, mine øjne øjne som bliver smalle når jeg smiler, min lidt skæve mund og min krop. Alligevel høre jeg mig selv snakke negativt om mig selv flere gange om dagen. Ofte handler det ikke om den måde jeg ser ud foran spejlet, men mere den måde jeg ser ud på et billede. Så er jeg for bleg, så ser mine smilerynker dumme ud, så har jeg en lille dobbelthage pga. en uheldig grimasse, og så ser min arm tyk ud fra en bestemt vinkel.

Jeg er begyndt at blive mere opmærksom på hvor hård jeg er overfor mig selv. Selvom jeg i virkeligheden er helt tilfreds, så er det aldrig tilfredsheden som giver sig til udtryk når jeg er i en social sammenhæng. Når outfitbilleder skal tjekkes ud med kollegaerne, så er det nærmest kotyme at jeg rakker hver enkelt billede ned, indtil man pludseligt rammer et guldkorn.

Jeg har funderet lidt over, hvorfor det er nemmere at tale ned til sig selv i samværet med andre mennesker, og jeg tror simpelthen at det er noget man gør, fordi man gerne vil please andre og gøre andre tilpas, og jeg tror at min underbevidshed f0rtæller mig at det er nemmere at være sammen med mig, hvis jeg sænker forventningerne og gør mig selv uperfekt.

I bund og grund, tror jeg ikke at det er sådan det fungerer. Jeg tror faktisk at andre mennesker bliver tryggere ved en, hvis man viser at man hviler i sig selv og på den måde viser tillid til verden. Men for mig er det desværre blevet en vane at tale skidt til mig selv, når der bliver taget billeder af mig og det vil jeg gøre op med.

I weekenden nægtede jeg at lade min kæreste poste et billede af mig på sin instagram story. Et billede hvor jeg får vand i ansigtet og derfor laver en mystisk grimasse. Og jeg gider bare slet ikke være typen som er sippet med sådan noget, og det er jeg jo i virkeligheden heller ikke.

Så nu er planen at skamrose mit foto-bibliotek på mobilen, og i den anledning, vil jeg poste et helt uopstillet billede, som er taget i et ukoncentreret øjeblik. 😉

xx Alberte

Godt man ikke er fra hollywood

skaermbillede-2018-02-11-kl-18-42-31

Tidligere på ugen gik Kim Cattrall’s (Samantha fra Sex & The City) bror bort og det fik åbenbart Sarah Jessica Parker (Carrie fra samme serie) til at sende kondolancer til sin med-skuespiller. Og som respons skrev Kim teksten på overstående billede, som et billede på sin instagramprofil.

Og ved siden af dette billede, skrev hun denne tekst: “My Mom asked me today “When will that @sarahjessicaparker, that hypocrite, leave you alone?” Your continuous reaching out is a painful reminder of how cruel you really were then and now. Let me make this VERY clear. (If I haven’t already) You are not my family. You are not my friend. So I’m writing to tell you one last time to stop exploiting our tragedy in order to restore your ‘nice girl’ persona.”

Og jeg er ikke typen der går specielt meget op i kendisser eller noget, men når man har set Sex & The City fra ende til anden, så er det jo alligevel lidt små-spændende at følge med i.

Personligt synes jeg det er fuldkommen latterligt at dele interne stridigheder på de sociale medier og det er så fejt, når man på den måde ikke giver den anden en mulighed for at komme med sin udlægning, medmindre de skal træde ned på ens eget niveau. Jeg synes det er så umodent og jeg har aldrig været gladere for ikke at være en hollywoodstjerne, for lur mig om det med udhængning, bagtaling og bitcheri er ret meget hverdagskost?

Stop nu alt den drama altså. 😉

Er julehjælp kun for kristne?

tumblr_oaq77amtwm1tpfhc5o1_1280

I Torsdags i nyhederne var der debat omkring julehjælp. Det er nemlig kommet frem at mangle muslimer, jøder etc. får julehjælp fra f.eks. Røde Kors og Kirkens Korshær. Der er derfor debat omkring, om julehjælpen kun skal være til dem der fejre jul. En kvinde som jeg vil skyde til at være i 40’erne tonede frem på mit fjernsyn og da intervieweren spurgte hende, om dem som modtog hjælpen ikke selv måtte bestemme hvad de brugte julehjælpen og pengene til, så svarede kvinden: “Jo, de må da helt selv bestemme – men de skal bare ikke have det, for det er vores.”

Åh hvor bliver jeg dog bare så uendeligt bitter over at en kvinde som selv har behov for hjælp, ikke kan sætte sig ind i den desperation som ikke-kristne også kan stå i i juletiden. De følelser af desperation og ked af det hed, er jo de samme følelser som ikke-kristne sidder med. Det er i min optik komplet mangel på empati og det gør mig ked af det.

Noget andet er, at mange af de mennesker som ligenu brokker sig over at muslimer, jøder og ateister får julehjælp totalt har misset den vigtigste lærdom fra Biblen – nemlig næstekærlighed.

Jeg har aldrig selv betragtet julehjælp som udelukkende hjælp til juleaften, men også som en hjælp vi giver til folk i juletiden i kristendommens ånd. En tid hvor vi hylder Jesus og det Jesus nemlig stod for – at hjælpe andre.

Hvordan ser I på julehjælpen?
xx Alberte

Older posts