Vidunderbørn

tumblr_opcjomof9l1rew4c6o1_1280

Jeg sætter rigtig meget pris på tv-aftenerne Lørdag aften. Ja, faktisk er det foran fjernsynet jeg allerhelst vil bruge aftenen, men lige i øjeblikket er det ikke tv-udsendelserne der trækker, for om Lørdagen bliver der vist ‘vidunderbørn’ på DR1. Aldrig i min vildeste fantasi kunne jeg finde på at se et tv-program med den titel. Vidunderbørn?! Hvorfor skal man sætte et så ekstremt label på et barn. Jeg tror ikke kun det stresser de børn som lever en normal tilværelse og som måske ikke har et synligt kæmpetalent, men jeg tror også at det stresser ‘vidunderbørnene’ helt vildt meget, for tænk hvis det skulle ændre sig, og ville de mon så blive elsket ligeså højt at mor og far og venner?

Jeg er så meget imod at der skal sættes så meget fokus på børns præstationer, og selvom jeg synes det er helt i orden at rose sit barn for dets præstationer, så skal det altså virkelig trækkes ned på et afdæmpet niveau. Præstationer skal have meget mindre fokus end det får i dagens Danmark – alene tallene for hvor mange unge som får stress og angst taler jo sit helt eget sprog.

Jeg er i hvert fald enormt afklaret med at hvis jeg får et barn som vil stille op i enten Voice Junior eller Vidunderbørn så bliver det et klart nej. Der er ingen grund til at skulle ind i en setting hvor man skal sidde og blive bedømt på ens kvalificationer. Det kan vente til man bliver voksen og skal til jobsamtale eller på konservatoriet.

Hvad er jeres holdning til de nye børne talentshows?
Jeg har i hvert fald valgt at boykotte Voice Junior og Vidunderbørn.

xx Alberte

Jeg ligger mig fladt ned og beklager

giphy

Jeg lavede for et par uger siden dette indlæg, hvor jeg langede kærligt og blidt ud efter det polerede instagram-samfund. Jeg havde især fokus på det med at folk skriver om deres stilling i deres insta biografi. Jeg har ikke rigtigt kunne se formålet med at folk har skrevet sin stilling, for det er jo ikke noget andre som sådan kan bruge til noget? Jeg er da ligeglad med om Lise er marketing manager hos et eller andet firma.

Nu har jeg så selv fået job og jeg er pissestolt af det. Men ikke bare er jeg stolt af det, men jeg føler også med det samme at denne nye stilling er en stor del af min identitet. Det er det jeg bruger det meste af min tid på og derfor også noget som er med til at forme mig som person. Min stilling viser at jeg er en kreativ person som elsker at skrive – ligeså vel som en fashion stylist viser at hendes/hans identitet er at være kreativ, nytænkende og modeinteresseret.

Så nu ligger jeg mig altså fladt ned og trækker mit indlæg tilbage. Det er ikke nødvendigvis karrierresnobberi som gør at man skriver sin stilling.

Det er godt at blive klogere, og så håber jeg ikke at jeg trådte nogle over fusserne i mit tidligere indlæg. Jeg har det stadig skidt med det polerede instagram-soceity, men det med at skrive sin stilling i sin bio var ikke et godt eksempel på dette. 🙂

xx Alberte

Sociale medier får mig til at føle mig utiltrækkelig

tumblr_oxi7w0pact1rzx9xso1_1280

Jeg er i øjeblikket lidt irriteret på et fænomen på de sociale medier. Jeg synes, at det for meget kommer til at handle om, at vise sine store præstationer og at give et enormt overskudsagtigt billede af sig selv.
Forleden dag tog jeg mig selv i at sidde i mine noter på min telefon og finde på diverse Instagram bio-tekster, som kunne få mig til at virke lidt federe end jeg egentlig er. Jeg synes umiddelbart, at jeg er en ret sej type, men når jeg så hopper ind på de sociale medier, så falmer mit selvværd bare helt latterligt meget, for alle jeg kender og ser op til har enten ‘fashion stylist’, ‘fashion assistant’,’pr assistant’, ‘creative consulent’ eller ‘head of communication’  stående i deres Instagram bio – selvfølgelig på engelsk, for engelsk lyder sejere, og så ved folk fra udlandet også, at man er en ‘very important person’ ;-). Og hvordan skal man hamle op med det?
Så der sad jeg og forsøgte at få mig selv til at lyde sej, ved at finde på enormt cool Instagram bio’s, f.eks.

‘Alberte Whitta, 21 years’
Freelance writer & fulltime influencer.

Ingen behøver jo at vide, at den eneste grund til at jeg er fulltime influencer, er at jeg har fået en eller anden uopklaret sygdom i min mave, som gør at jeg skal til at udredes på hospitalet, og som gør at jeg ikke vil kunne være en stabil arbejdskraft, fordi jeg konstant bliver syg med kvalme og andre maveproblemer.

Jeg valgte til sidst at droppe mit forsøg på at komme til at lyde sej, og i stedet valgte jeg at bruge min Instagram bio til at skrive en lille optimistisk sætning. ‘La Vie est Belle.’ Den sætning er god at minde mig selv om og hjælper mig med at holde fast i det optimistiske sind, som jeg faktisk altid har haft, men som efterhånden er begyndt at drille lidt.

Jeg siger ikke at man ikke skal have lov til at bruge sin Instagram bio til at beskrive sit erhverv – det kan trods alt være en vigtig information til mulige samarbejdspartnere osv. – men jeg synes bare det ville være ret lækkert, hvis der begyndte at komme mindre fokus på præstationer på de sociale medier.

At andres præstationer bliver delt flittigt på sociale medier, presser mig til at skulle præsterer over evne – hvilket ikke er muligt, og dette giver mig en følelse af at være utilstrækkelig.
Og når det har den effekt på mig, så er jeg sikker på at det også har den effekt på mange andre unge.

Det kan godt være at jeg i dette indlæg lyder absurd bitter, og det er jeg muligvis også ved at blive (på mine ældre dage, blink blink) men jeg synes bare at der tegner sig et billede af et samfund, hvor ens bolig helst skal kunne egne sig til at blive fremvist i Elle Decoration og ens præstationer helst skal kunne pynte alle steder – ikke kun på ens CV.

OG så vil jeg til sidst lige påpege at flere af mine veninder har skrevet deres stilling på deres instagram, og jeg elsker dem ikke mindre af den grund. 😉 Jeg mener bare, at netop den tendens til at skulle skrive sin stilling i sin Instagram biografi, er et fint eksempel på den store tendens til at alt skal se skidegodt ud i andres øjne – og det stresser mig.

Er jeg helt ude i hampen, eller er I enige?
xx Alberte