Jeg ligger mig fladt ned og beklager

giphy

Jeg lavede for et par uger siden dette indlæg, hvor jeg langede kærligt og blidt ud efter det polerede instagram-samfund. Jeg havde især fokus på det med at folk skriver om deres stilling i deres insta biografi. Jeg har ikke rigtigt kunne se formålet med at folk har skrevet sin stilling, for det er jo ikke noget andre som sådan kan bruge til noget? Jeg er da ligeglad med om Lise er marketing manager hos et eller andet firma.

Nu har jeg så selv fået job og jeg er pissestolt af det. Men ikke bare er jeg stolt af det, men jeg føler også med det samme at denne nye stilling er en stor del af min identitet. Det er det jeg bruger det meste af min tid på og derfor også noget som er med til at forme mig som person. Min stilling viser at jeg er en kreativ person som elsker at skrive – ligeså vel som en fashion stylist viser at hendes/hans identitet er at være kreativ, nytænkende og modeinteresseret.

Så nu ligger jeg mig altså fladt ned og trækker mit indlæg tilbage. Det er ikke nødvendigvis karrierresnobberi som gør at man skriver sin stilling.

Det er godt at blive klogere, og så håber jeg ikke at jeg trådte nogle over fusserne i mit tidligere indlæg. Jeg har det stadig skidt med det polerede instagram-soceity, men det med at skrive sin stilling i sin bio var ikke et godt eksempel på dette. 🙂

xx Alberte

Sociale medier får mig til at føle mig utiltrækkelig

tumblr_oxi7w0pact1rzx9xso1_1280

Jeg er i øjeblikket lidt irriteret på et fænomen på de sociale medier. Jeg synes, at det for meget kommer til at handle om, at vise sine store præstationer og at give et enormt overskudsagtigt billede af sig selv.
Forleden dag tog jeg mig selv i at sidde i mine noter på min telefon og finde på diverse Instagram bio-tekster, som kunne få mig til at virke lidt federe end jeg egentlig er. Jeg synes umiddelbart, at jeg er en ret sej type, men når jeg så hopper ind på de sociale medier, så falmer mit selvværd bare helt latterligt meget, for alle jeg kender og ser op til har enten ‘fashion stylist’, ‘fashion assistant’,’pr assistant’, ‘creative consulent’ eller ‘head of communication’  stående i deres Instagram bio – selvfølgelig på engelsk, for engelsk lyder sejere, og så ved folk fra udlandet også, at man er en ‘very important person’ ;-). Og hvordan skal man hamle op med det?
Så der sad jeg og forsøgte at få mig selv til at lyde sej, ved at finde på enormt cool Instagram bio’s, f.eks.

‘Alberte Whitta, 21 years’
Freelance writer & fulltime influencer.

Ingen behøver jo at vide, at den eneste grund til at jeg er fulltime influencer, er at jeg har fået en eller anden uopklaret sygdom i min mave, som gør at jeg skal til at udredes på hospitalet, og som gør at jeg ikke vil kunne være en stabil arbejdskraft, fordi jeg konstant bliver syg med kvalme og andre maveproblemer.

Jeg valgte til sidst at droppe mit forsøg på at komme til at lyde sej, og i stedet valgte jeg at bruge min Instagram bio til at skrive en lille optimistisk sætning. ‘La Vie est Belle.’ Den sætning er god at minde mig selv om og hjælper mig med at holde fast i det optimistiske sind, som jeg faktisk altid har haft, men som efterhånden er begyndt at drille lidt.

Jeg siger ikke at man ikke skal have lov til at bruge sin Instagram bio til at beskrive sit erhverv – det kan trods alt være en vigtig information til mulige samarbejdspartnere osv. – men jeg synes bare det ville være ret lækkert, hvis der begyndte at komme mindre fokus på præstationer på de sociale medier.

At andres præstationer bliver delt flittigt på sociale medier, presser mig til at skulle præsterer over evne – hvilket ikke er muligt, og dette giver mig en følelse af at være utilstrækkelig.
Og når det har den effekt på mig, så er jeg sikker på at det også har den effekt på mange andre unge.

Det kan godt være at jeg i dette indlæg lyder absurd bitter, og det er jeg muligvis også ved at blive (på mine ældre dage, blink blink) men jeg synes bare at der tegner sig et billede af et samfund, hvor ens bolig helst skal kunne egne sig til at blive fremvist i Elle Decoration og ens præstationer helst skal kunne pynte alle steder – ikke kun på ens CV.

OG så vil jeg til sidst lige påpege at flere af mine veninder har skrevet deres stilling på deres instagram, og jeg elsker dem ikke mindre af den grund. 😉 Jeg mener bare, at netop den tendens til at skulle skrive sin stilling i sin Instagram biografi, er et fint eksempel på den store tendens til at alt skal se skidegodt ud i andres øjne – og det stresser mig.

Er jeg helt ude i hampen, eller er I enige?
xx Alberte

Hvad sker der for youtube?

tumblr_static_tumblr_static_6y8o25q1yog8kk8g8ck4gogwk_640

Selvom min primære målgruppe her på bloggen er unge piger fra seksten til femogtyve, så føler jeg alligevel et behov for at skrive dette indlæg. Jeg har egentlig aldrig som sådan fulgt med på youtube. Jeg har selv haft en youtubekanal, og jeg har også haft lidt underholdning af at se Kristine Sloth’s videoer hvor hun sidder og drikker kaffe og snakker om interessante emner, men ellers har jeg egentlig ikke fulgt så meget med. Men jeg har trods alt fulgt nok med i mediet, til at vide hvad youtube var før, og hvad youtube er nu. Og jeg er mildest talt enormt chokeret.

Sidst jeg var på youtube var stedet et spændende ungdomsmedie hvor der blevet lavet sjove videoer hvor folk spiser chili, videoer hvor veninder sidder og stiller hinanden spørgsmål i en veninde-tag, eller videoer hvor man udsætter en man kender for en prank – har jeg ikke ret?

Det var et medie som var begyndt at blive taget så alvorligt at mange mediepersoner var ude og sige at det ‘var det nye tv.’
Det er det så ikke længere.

For siden da, er der sku begyndt at sprede sig en enormt hadsk, ubehagelig og fjendtlig stemning derinde, og jeg tør vædde med at youtube IKKE bliver ‘det nye tv’ eller bliver taget specielt alvorligt iblandt den bredde befolkning, hvis dette fortsætter.

Fra at være et seriøst medie, med unge ildsjæle som bare elsker at producerer videoer, er mediet blevet forvandlet til en virtuel udgave af folkeskolen, hvor folk sad/sidder i krogene og bagtalte. Og det er fandme sørgeligt, for internettet og youtube skulle gerne fungerer som en form for ‘escape’ hvis man spørger mig.

Endnu værre end at nogle youtubere sætter hele mediet i et pinligt og dårligt lys overfor resten af medieverdenen, er at så enormt mange børn (helt ned til 8-års alderen) sidder og ser disse videoer, og suger det hele til sig. Da jeg var 8-10 år spejlede jeg mig enormt meget i personer jeg så i fjernsynet og i bladene. Jeg så blandt andet en børne tv-serie der hed ‘Julie’ som jeg blev meget inspireret af.

Og hvis denne nye fjendtlighed der er på youtube fortsætter, så tror jeg at gymnasiet om 6-7 år bliver et fuldkommen forfærdeligt sted at være, for der skal de 10-årige som har lært at det er sejt eller acceptabelt at kalde hinanden ‘hoes’ og ‘bitches’ i gymnasiet.

Generelt er jeg faktisk virkelig ked af det over hvor hadsk ungdommen i min verden bevæger sig hen imod at blive. At vi har en facebookside beregnet til udhængning, mobning og chikane (Offensimentum) der har over 100.000 likes, er et godt eksempel på hvor enormt skævt moralkompasset er begyndt at blive.

Jeg håber virkelig at de gode eksempler som der også er på youtube og på de sociale medier generelt, kan være i stand til at overstråle de ubehagelige personer som ødelægger det for alle andre.

Og det skal selvfølgelig påpeges at det langt fra er alle som skaber dårlig stemning og fjendtlighed derinde. Folk med drama og fjendtlighed har det bare med at fylde enormt meget, og derfor ligger vi især mærke til det fåtal som ikke kan finde ud af at navigerer respektfuldt på sådan et medie.

Jeg håber vitterligt at de youtubere som skaber utryghed, ked af det hed, og dårlig indflydelse på ungdommen, vil genoverveje om det er det værd. Om kliks vitterligt er vigtigere end at beholde sin værdighed og vigtigst af alt, en dag at kunne stille træskoene, med viden om at man har gjort sit allerbedste for at samfundet, og den næste generation har empati og behandler hinanden godt.

xx Alberte

bloglovin follow1