Letting go

Når jeg cykler hjem fra arbejde kan jeg vælge to veje. Den ene vej løber langs Øster Anlæg. Den park hvor jeg kyssede min eks-kæreste for første gang. Den anden vej løber langs Torvehallerne, hvor vi havde vores første date. Det er de to eneste veje jeg kan vælge, hvis jeg skal hjem til mig selv. Det er skidehårdt og det er det stadigvæk. Jeg ville så sindssygt gerne slippe af med den tunge klump jeg har i maven. om tolv dage er det en måned siden. Det er som om at jeg bare bliver mere og mere ked af det. For hver dag bliver sandsynligheden for at han kommer tilbage mindre og mindre. Det er så hårdt at give slip på noget som var så rart og så godt. Da vi sad i Øster Anlæg første gang, fortalte vi hinanden at vi ikke ænsede noget af det som skete hvis det var i en radius på mere end to meter fra os. Dengang var jeg så sikker på at jeg var hans store kærlighed og at han var min. At tingene ikke blev sådan som man troede og håbede er næsten ikke til at bære.

Nu bliver det snart efterår og derefter vinter, og så ligner Øster Anlæg alligevel ikke sig selv fra den solrige dag i April, hvor vi sad der. Så bliver det sikkert nemmere.

xx Alberte

Første dag på det nye job

Igår havde jeg første arbejdsdag. Det var super fedt at komme igang, og jeg kan allerede mærke at jeg bliver super glad for at være der. Jeg kan virkelig fornemme at det er godt for mig at møde ind og være en del af en pulserende hverdag, og at arbejde i et team. Jeg glæder mig sindssygt meget til dette efterår og vinter, og at komme endnu mere ind i arbejdsopgaverne og udvikle mig fagligt, såvel som menneskeligt.

Det er virkelig svært for mig at vende mig til en ny tilværelse. En tilværelse hvor jeg ikke sover hos kæresten og først cykler hjem til mig selv om morgenen. Det er så mærkeligt at falde i søvn alene i sin egen seng. Derfor er det også super rart at jeg nu er så træt om aftenen at jeg falder i søvn, så snart jeg lægger hovedet på puden.

Jacket: Hosbjerg (Coming soon)

xx Alberte