Jeg vil have en burger!

tumblr_nmuxdfq3xg1rn6vpuo1_1280

Jeg sad forleden og spiste en salat med fallafel, bønner, agurk og andre ting og blev pludselig trist over det faktum at det er enormt nemt at få skidesunde ting som jeg kan tåle, men så snart man har lyst til en fedtet burger uden laktose, så er man lost.
Denne sommer har jeg besøgt diverse grillbarer i det danske land – da det er det perfekte mad på farten. Og jeg kan egentlig vildt godt lide grillmad (generelt er jeg en sucker for fastfood), men hvergang har jeg været nødsaget til at kaste mig over en portion pomfritter med ketchup, fordi jeg altså ikke kan tåle hverken cream fraice, mælk, smør, ost eller fløde.

Og nu kommer jeg så med mit store ønske, som  jeg håber at en iværksætter vil gribe og arbejde videre på. For der findes laktosefri mælk, cream fraice, smør og fløde i Irma, Netto, Menu osv. osv.
Så hvorfor laver man ikke snart et spisested med lækre burgere med dressing, bøf, salat, tomat og alt det som høre sig til, men som man kan tåle hvis man er laktoseintolerant?

Der er massere af restauranter hvor man kan bede om en laktosefri udgave af menuen, men så er de produkter som indeholder laktose bare fjernet – og det er lidt sørgerligt at få en lækker rejemad uden smør på brødet. Hvornår får vi en restaurant hvor man kan bestille alt det samme, men bare med laktosefrie produkter?

Jeg vil have en burger, jeg vil have en kage med laktosefri smør og mælk og jeg vil have en bøf med bearnaise!
Intet ondt ord om 42Raw og den nyåbnede veganske restuarant ‘Gro’, men det er bare mega ufedt kun at kunne spise sundt når man er i byen – bare fordi man har laktoseintolerance.

xx Alberte

bloglovin follow1

Places to eat // REBEL

img_8767 fullsizerender img_8766

I Tirsdags blev jeg inviteret på restaurant af mine forældre, for at fejre at de mødte hinanden for 25 år siden. Restauranten de havde valgt at vi skulle besøge var ‘Rebel’ som ligger på Store Kongensgade, og det er simpelthen den lækreste mad jeg nogensinde har fået! Uden pis, det smagte så lækkert! Jeg er normalt ikke ret glad for at skulle tage billeder på en restaurant, for jeg synes ikke det er rart at skulle fotograferer med blitz, hvis det skulle generer de andre gæster, men på denne restaurant var jeg simpelthen nød til at gøre en undtagelse, da maden var så lækker, at den skulle deles med jer!

Priserne er ret dyre, så det er nok ikke noget man kan gøre flere gange om måneden, men hvis man skal fejre noget helt særligt, så skal man altså kigge forbi ‘Rebel.’
Min favorit-ret var stenbiderrogn med créme fraice, purløg og flæskesvær. Sindssygt lækkert, og en kæmpe smagsoplevelse!

xx Alberte

bloglovin follow1

Laktosefri London

skaermbillede-2017-04-09-kl-12-14-02

Jeg havde egentlig regnet med at det skulle blive rigtig svært at finde laktosefrie cafeer i London, men da jeg kom derover, opdagede jeg at London faktisk er meget længere fremme end Danmark, og at det derfor var relativt nemt at leve laktosefrit. Men her kommer der alligevel en guide til hvordan man skal spise i London – hvor man kan få kage og hvor man kan få wraps uden laktose.

Whole Foods market
Når du rejser til London med laktoseallergi, så skal du være ekstra vaks, når du ser et grønt skilt med navnet ‘Whole foods market.’ For derinde kan du finde alverdens lækre sager. Blandt andet spiste jeg både cheesecakes, cupcakes og brownies lavet vegansk – altså laktosefrit. Man kunne der også få lækre sandwiches og wraps med samme veganske indhold.

Leon
I denne fastfood-kæde kan du bestille flere forskellige ting uden laktose. I butikken kan man se deres varer, og ved siden af varen, kan man finde et lille ‘D’ som betyder at varen er dairy free – Altså fri for mælkeprodukter. Der er adskillige Leon’s i London.

Carluccio’s
I Kensington kan man finde det dejligste spisested, ved navn Carluccio’s. Her kan man få et laktose og glutenfrit menukort, hvis man beder om det. På menukortet kan man blandt andet finde bruchetta og diverse pastaretter – som jeg selv nød i fulde drag!

Granger & Co.
Jeg besøgte i London også den famøse café Granger & Co. lokaliseret i Notting Hill. På denne café har de adskillige ting som man kan tåle, hvis man har laktoseallergi. Blandt andet har de en brunch, som er super velegnet til allergikere. I cafeen er de også meget hjælpsomme, hvis man fortæller at man har laktoseallergi.

Wagamamma 
Hvis man er glad for thai-mad, er der rigtig mange Wagamama-restauranter i hele London.

I det hele taget er der rigtig meget fokus på laktosefrie (dairy free) produkter, alle steder i London. Når jeg kom ind på en restaurant havde de tit en oversigt parat over indholdet i deres mad, så jeg selv kunne finde ud af hvilken ret der passede mig.
xx Alberte

bloglovin follow1

Older posts