Influenza og sommervejr

I sidste uge ramte vi muligvis dét der bliver sommerens varmeste dage. Vejrudsigterne spår ligeså fredag og lørdag til at blive super hede, og med den mest elegante timing vælger jeg at blive syg med influenza præcis på dette tidspunkt. Tidspunktet som i øvrigt også er dagene for min kærestes bachelor-aflevering. En aflevering vi i den grad skulle fejre er ude af verdenen. Jeg havde sågar helt teenage-agtigt markeret dagen for hans aflevering med et lille hjerte i min kalender. Jeg er uforbederlig.

I dag er dog dagen hvor jeg har haft kræfter til at kigge på en lille smule arbejde, og det er en stor lettelse ikke at skulle føle sig bagud konstant. I hvert fald ikke at skulle føle sig bagud så meget længere.

Er der andre som har været ramt af influenza, eller som er ramt lige nu?
xx Alberte

Alt er LOVE

img_5381

I dag er en helt speciel dag, som jeg har glædet mig til rigtig længe. I dag skal kærligheden imellem mine forældre nemlig fejres, når de holder stort sølvbryllup på Orangeriet i Kongens Have. Præcis samme lokation som der hvor de holdt deres bryllupsfest for 25 år siden.

Jeg er så stolt af mine forældre. Jeg er så stolt over deres kærlighed, og over alt det de har lært mig om hvordan kærlighed skal føles. At de stadig kysser hinanden hver dag og fortæller hinanden at de elsker hinanden er en kæmpe ting at fejre, og jeg glæder mig til en dag fyldt med kærlighed og godt selskab! <3

xx Alberte

Hvorfor er det nemmere at tale sig selv ned, end op?

e0628d24-8b13-4fa6-855e-e63996d8fb0a

Jeg er glad for den måde jeg ser ud på. Jeg er glad for mit bølgede hår, mine øjne øjne som bliver smalle når jeg smiler, min lidt skæve mund og min krop. Alligevel høre jeg mig selv snakke negativt om mig selv flere gange om dagen. Ofte handler det ikke om den måde jeg ser ud foran spejlet, men mere den måde jeg ser ud på et billede. Så er jeg for bleg, så ser mine smilerynker dumme ud, så har jeg en lille dobbelthage pga. en uheldig grimasse, og så ser min arm tyk ud fra en bestemt vinkel.

Jeg er begyndt at blive mere opmærksom på hvor hård jeg er overfor mig selv. Selvom jeg i virkeligheden er helt tilfreds, så er det aldrig tilfredsheden som giver sig til udtryk når jeg er i en social sammenhæng. Når outfitbilleder skal tjekkes ud med kollegaerne, så er det nærmest kotyme at jeg rakker hver enkelt billede ned, indtil man pludseligt rammer et guldkorn.

Jeg har funderet lidt over, hvorfor det er nemmere at tale ned til sig selv i samværet med andre mennesker, og jeg tror simpelthen at det er noget man gør, fordi man gerne vil please andre og gøre andre tilpas, og jeg tror at min underbevidshed f0rtæller mig at det er nemmere at være sammen med mig, hvis jeg sænker forventningerne og gør mig selv uperfekt.

I bund og grund, tror jeg ikke at det er sådan det fungerer. Jeg tror faktisk at andre mennesker bliver tryggere ved en, hvis man viser at man hviler i sig selv og på den måde viser tillid til verden. Men for mig er det desværre blevet en vane at tale skidt til mig selv, når der bliver taget billeder af mig og det vil jeg gøre op med.

I weekenden nægtede jeg at lade min kæreste poste et billede af mig på sin instagram story. Et billede hvor jeg får vand i ansigtet og derfor laver en mystisk grimasse. Og jeg gider bare slet ikke være typen som er sippet med sådan noget, og det er jeg jo i virkeligheden heller ikke.

Så nu er planen at skamrose mit foto-bibliotek på mobilen, og i den anledning, vil jeg poste et helt uopstillet billede, som er taget i et ukoncentreret øjeblik. 😉

xx Alberte

Older posts