At leve med IBS

img_0783

Første gang jeg oplevede symptomer på den her sygdom, var tilbage i 2013. Jeg skrev faktisk et blogindlæg om den første gang her.

Jeg lå syg i en uge med en konstant kvalme – dette anfald af konstant kvalme opstod efter et angstanfald fordi jeg skulle starte på efterskole (jeg endte derfor med ikke at starte). Efter tre uger blev jeg rask og mit liv fortsatte som det plejede efterfølgende.

Et halvt år efter i Maj 2014 ramte den slemme kvalme mig igen og det skrev jeg om i indlægget her. Og så igen i August 2014, og siden har det ramt på forskellige tidspunkter og med forskellig varighed.

I efteråret 2014, efter at være måtte droppe ud af noget uddannelse fordi mit fravær blev for stort, besluttede jeg mig for at blive undersøgt i maven og i tarmsystemet (sorry, men dette emne er ikke ligefrem glamourøst eller delikat – derfor har jeg også vedhæftet et billede af mig selv i fin kjole, hehe.)

Desværre viste der sig ikke noget i undersøgelserne, så jeg fortsatte mit liv på samme måde og heldigvis tillod mit liv mig at kunne have en måned med sygdom. Jeg har jo i lange perioder arbejdet som selvstændig, så det med fravær var ligesom ikke en faktor – jeg kunne sidde hjemmefra og arbejde.

Men i efteråret 2016 fik jeg to måneder hvor jeg on and off havde slem kvalme og ubehag og jeg rendte konstant rundt i en slem kvalme-døs som gjorde at jeg knap nok kunne registrerer hvad der skete rundt omkring mig. Lidt kvalme kan man godt holde ud, men når kvalmen er på en 10’er på skalaen, så vil man nærmest hellere være død.

Derfor begyndte jeg at være mere OBS på symptomerne, for at finde ud af hvad det kunne være og det viste sig at når kvalmen kom, så havde det stor sammenhæng med hvad der skete i tarmsystemet. I de gode perioder gik jeg normalt på toilet, og når jeg havde kvalme-perioderne kunne jeg gå på toilet seks gange på en morgen.
Dette gav mig hurtigt mistanken om at jeg var en af dem som led af IBS (irritabel tarm.) Jeg har endnu ikke fået stillet diagnosen på papiret, men lægerne siger at det lyder fuldstændig som om at det er dét der er galt.

Desværre er der ikke så meget at gøre ved IBS, udover at spise på en bestemt måde. Jeg skal derfor næste år igang med noget alternativ behandling, for jeg kan ligenu ikke overskue hvis dette skal være et livsvilkår. Jeg er så ked af det, og bitter over at jeg har måtte give afkald på så meget i min tilværelse, fordi kvalmen bliver så voldsom at jeg render rundt som en zoombie og knap nok kan bevæge mig.
Jeg kan ikke sætte tal på hvor mange gange jeg er gået ned ad vejen med tårer i øjnene, fordi jeg ikke har kunne holde ud at kigge på alle de raske mennesker, som ikke engang aner hvor heldige de er.

IBS er en sygdom som mange får, hvis de i mange år har haft angst. Det skyldes at ens tarmsystem kan tage skade af angstanfald og sætte sig som en permanent lidelse, hvor man kan føle sig oppustet, have slem kvalme, have forstoppelse eller diarre. Angsten og IBS hænger også sammen på den måde at IBS-anfaldende kan opstå hvis man får et angstanfald.

Dette gør også at jeg er bange for at jeg går glip af de store ting i livet. For hvad nu hvis jeg får angst over at skulle giftes, og jeg lige inden brylluppet ender med at ligge mig syg med kvalme i flere uger og er nød til at aflyse brylluppet? Hvis man altid bliver syg når man belaster sig selv psykisk, så rykker man sig jo ikke i livet.

Jeg hader at tænke på hvor meget jeg kunne nå, hvis jeg var rask.

2. Januar skal jeg til en masse undersøgelser på hospitalet og så bliver den endelige diagnose givet.
Men jeg er ikke klar til at leve med den her sygdom – så hvis lægerne giver op, så skal alle andre behandlinger prøves.

Kender I til IBS? Er der nogle af Jer som lever med en kronisk sygdom og som har været nød til at give afkald på store ting i livet?

Jeg er ked af at jeg ikke kan lave et indlæg om hvordan man bliver i stand til at overkomme sine udfordringer og hvordan man trodser kvalmen og ubehaget, men det kan jeg ikke, for ligenu ved jeg slet ikke om det bliver muligt.
xx Alberte

Life-update & giveaway

skaermbillede-2017-12-13-kl-19-12-20

Hej piger! I aften er sidste chance for at vinde et gavekort på 1.000 kroner til Jane Kønig, så skynd Jer ind i dette indlæg og deltag i konkurrencen!

Lige pt. ligger jeg syg, men jeg er heldigvis ved at komme mig lidt, og jeg er klar til på søndag at indtage Paris. I weekenden gjorde jeg noget som jeg aldrig har gjort før – jeg tog nemlig på Tinder-date (og en ret fantastisk en af slagsen), og det var så angstprovokerende at det har sat gang i den sygdom jeg lider af (IBS.) Det er en sygdom som mange med angst desværre får, da maven og sindet høre meget sammen og jeg er desværre en af dem som oplever at den sygdom går i udbrud hver gang at jeg får angst – og så kan jeg ligge syg i én eller to uger, med svær kvalme og ondt i maven. Det er hårdt at skulle give afkald på så mange fantastiske ting i livet, fordi den IBS kommer i vejen. Lige når alt går så godt, så kan jeg blive så forfærdeligt syg at jeg skal ligge i sengen alt for længe. Men jeg går heldigvis i udredning for det nu.

xx Alberte

Jeg ligger mig fladt ned og beklager

giphy

Jeg lavede for et par uger siden dette indlæg, hvor jeg langede kærligt og blidt ud efter det polerede instagram-samfund. Jeg havde især fokus på det med at folk skriver om deres stilling i deres insta biografi. Jeg har ikke rigtigt kunne se formålet med at folk har skrevet sin stilling, for det er jo ikke noget andre som sådan kan bruge til noget? Jeg er da ligeglad med om Lise er marketing manager hos et eller andet firma.

Nu har jeg så selv fået job og jeg er pissestolt af det. Men ikke bare er jeg stolt af det, men jeg føler også med det samme at denne nye stilling er en stor del af min identitet. Det er det jeg bruger det meste af min tid på og derfor også noget som er med til at forme mig som person. Min stilling viser at jeg er en kreativ person som elsker at skrive – ligeså vel som en fashion stylist viser at hendes/hans identitet er at være kreativ, nytænkende og modeinteresseret.

Så nu ligger jeg mig altså fladt ned og trækker mit indlæg tilbage. Det er ikke nødvendigvis karrierresnobberi som gør at man skriver sin stilling.

Det er godt at blive klogere, og så håber jeg ikke at jeg trådte nogle over fusserne i mit tidligere indlæg. Jeg har det stadig skidt med det polerede instagram-soceity, men det med at skrive sin stilling i sin bio var ikke et godt eksempel på dette. 🙂

xx Alberte